11.000 forskere tager ikke fejl - vi tror dem ikke

Det er ikke, fordi klimaforskerne pakker deres budskab ind i forbehold og tågesnak. For nylig kom 11.000 klimaforskere med den hidtil skrappeste advarsel om udviklingen af verdens klima. ”Vi står i en klimamæssig nødsituation,” siger de blandt andet og videre:
”Verdens befolkning vil blive vidne til hidtil usete lidelser som konsekvens af klimakrisen.”
Og hvad sker der så, når 11.000 professionelle forskere så tydeligt råber en advarsel af dén kaliber? Det er vel kun Trump, der tror på konspirationsteorier om 11.000 koordinerede løgnere…?
Svaret er, at der ikke sker noget som helst! ”Nå, det var vel nok ærgerligt, at Jorden går under. Så må vi hellere sætte prisen på flybilletter op med 100 kr.,” synes verdens ledere at udtale i kor.
Hvor er dén Martin Luther King, der ”har en drøm om, at mine børn og børnebørn skal leve i en verden uden voldsomme, menneskeskabte naturkatastrofer og med samme mangfoldighed af liv, som vi kender det”? Og hvor er dén Kennedy, der lover, at ”menneskeheden inden årtiet er omme, vil have nedbragt verdens CO2-udledning til nul og have påbegyndt fjernelsen af for meget udledt CO2 i stor stil.”

’Ulven’ er for voldsom

Vore dages King'er og Kennedy'er er krøbet i skjul i afmagt over den opgave, vi står over for. Vores ’ulv’ er for voldsom, og den viser først for alvor tænder om 60-70 år, hvor vores børnebørn skal til at nyde deres otium. Det bliver der ikke noget af, for de skal ud med sandsække for at stoppe oversvømmelser eller sætte plader for vinduerne, der blev knust af den seneste orkan. De skal også ud og se, om de kan finde noget at spise, for høsten er igen slået fejl over det meste af verden. Hvis de da ikke er i gang med at bygge forsvarsværker mod de stakkels klimaflygtninge, der er flygtet fra endnu værre forhold…
Den ulv, forskerne advarer imod, får Fenrisulven til at ligne en kælen hundehvalp, og livet omkring næste århundredskifte vil snarere ligne det forrige eller endda livet i Middelalderen. Mange af de systemer, vi i dag har til at opretholde den livsform, vi er vant til, vil være brudt fuldstændig sammen… HVIS vi ikke handler NU!

Forskerne kræver handling

Den nyeste forskererklæring er en kommentar til 40-årsjubilæet for den første klimakonference, som fandt sted i Geneve i 1979. Og klimaforskere har således råbt ’ulven kommer’ i 40 år. Altid med dén vægt, som et livs uddannelse og viden giver. I 1992 kom ’World Scientists' Warning to Humanity’. Dengang var de ganske vist ’kun’ 1700 bag advarslen, men der var en hel del Nobelprisvindere iblandt, og de tæller jo også lidt.
»Hvis vi skal undgå omfattende menneskelig lidelse, bliver vi nødt til at ændre varetagelsen af jorden og livet på den,« skrev de lidt forsagt dén gang. Siden er flere af den slags advarsler kommet med stadig hyppigere mellemrum. I 2017 var der 15.000 forskeres underskrift på en advarsel om faren ved masseudryddelsen af dyreliv, og opråbet blev læst højt i parlamenter i så forskellige lande som Canada og Israel.
Forskerne oplevede dermed det samme som Greta Thunberg: ”Politikerne vil gerne have selfies med mig, men de handler stadig ikke.”
Der er imidlertid en stor forskel på denne og alle de andre advarsler om ulve i en fjern fremtid. Denne gang er advarslen ledsaget af forskernes krav om handling. Der er seks helt konkrete krav til handlinger plus en hel masse af det løse. Og det er lige præcis disse krav, vi skal bruge til at trække verdens ledere ud af busken, så de kan finde deres indre Churchill, Kennedy eller Martin Luther King frem, så vi alle kan forstå, at vi bliver nødt til totalt at ændre levevis, hvis vores børn og børnebørn ikke skal opleve en livslang mørk og stormfuld nat.

Dette kræver forskerne af os

Det bliver bestemt ikke let at gribe den redningskrans, som forskerne har kastet ud til os. Men det intet imod den ulv, som de advarer mod. Nedenfor er de seks punkter, som vi kan og skal stille som krav til politikere og beslutningstagere i alle lande. Det er ikke krav, som er lette at opfylde. Men det kan sagtens lade sig gøre – uden at forringe vores livskvalitet. Måske bliver vi økonomisk lidt fattigere, men vi bliver til gengæld rigere menneskeligt.
Alle forskerkrav er kontroversielle, hvis man kigger lidt nærmere på dem. De kræver ændringer i hele vores samfund og modstanden vil blive hård. Men husk, at vi klimatosser har 11.000 af de mest vidende hjerner bag os.

Hvad skal vi gøre?

Forskerne kræver at følgende seks punkter skal iværksættes. Det skal og må også være klimabevægelsens seks krav til vores politikere! Men hvordan skal det ske, og hvilke konsekvenser får det for os?

1. Brug energi langt mere effektivt, og pålæg kulstof høje skatter for at nedbringe brugen af fossile brændsler.

Energieffektivitet og vedvarende energi er på dagsordenen mange steder. Det er nemlig en god forretning, som mange mener at kunne tjene penge på! Men når det kommer til høje skatter på kulstof – der jo forbrændes til CO2 – har det lange udsigter. Som Ph.d., lektor og forsker i grøn omstilling, klimapolitik og demokratiske institutioner på Aalborg Universitet, Theresa Scavenius, udtrykker det i et læserbrev i Politiken:
”Ja, vi har et Klimaministerium. Men én af de vigtigste beslutninger, det ministerium er ved at træffe, er at fortsætte en ekspansiv oliepolitik… En mere retvisende titel kunne være Olieministeriet.”
Men klimaforskerne byder os at stoppe udvidelsen af olieproduktionen, og for at forhindre, at den så bare flytter et andet sted hen, skal vi have høje skatter og afgifter. Ingen stopper med at udlede CO2, før det bliver så dyrt, at det ikke betale sig. Jo dyrere fossile brændstoffer er, jo hurtigere kommer der gang i vedvarende energi. Hvis vi råber højt nok, må de kunne høre det helt ned til Bruxelles… Og så kommer resten af verden nok også med.

2. Stabiliser det globale befolkningstal – der vokser med 200.000 om dagen – ved eksempelvis at sørge for længere uddannelse til piger.

Der er klimabiologer, der mener, at der er plads til ca. 2 milliarder mennesker på jorden, hvis vi skal opretholde balance og biodiversitet. Men de 11.000 klimaforskere forestiller sig naturligvis ikke, at vi skal til at spille en slags omvendt russisk roulette med fem patroner og kun et tomt kammer. Deres krav er blot, at vi skal stabilisere befolkningen på de nuværende ca. 8 milliarder. Et beskedent krav, som vi sagtens kan opfylde.
Løsningen er, som de ganske rigtigt påpeger, uddannelse – især til kvinderne. Al erfaring viser, at børnetallet falder i takt med, at kvinderne bliver uddannet og får jobs. Det er nemt og billigt for os i den vestlige verden at hjælpe med uddannelse. En fordobling af vores ulandsbistand eller endda mindre er alt, hvad der skal til. Vi kan naturligvis også bare vente på, at klimakrisens følgesvende som sult, katastrofer og krige kommer og gør arbejdet med at reducere vores bestand til et naturligt leje…

3. Stop ødelæggelsen af natur og genopret skov og mangroveområder, som kan absorbere CO2.

Den tyske politolog Ulrike Guérot mener, at klimabevægelsen laver pseudohandlinger. Vi skal ikke handle selv, men tvinge dem, der har magt, til at handle. I én sætning formår hun at sætte fingeren på, hvad vi i klimabevægelsen skal forlange af vores politikere.
”Regnskoven er godt eksempel på pseudohandlinger. Hvor mange har ikke skrevet under på dit og dat og klikket på ikoner på de sociale medier? Aktivismen får os til at føle, at vi agerer. Men vi har kun handlet virtuelt – ikke reelt. Og hvad sker der nu, hvor regnskoven ikke længere har vores opmærksomhed? Den brænder stadig! Vi kunne jo også have sendt NATO-soldater til Brasilien og sagt ’Hey, stop det der! Det er vanvid!’.”
Sværere er det faktisk ikke at efterkomme klimaforskernes krav nummer 3… Selv om vi måske skulle prøve med skrappe handelssanktioner først. Sådanne er dog sværere at blive enige om end soldater…

4. Spis mere plantebaseret kost og mindre kød, og minimer madspild.

Dette krav behøver vi egentlig ikke politikere til. Det er jo her du kommer ind i billedet. Hæng kravet op på køleskabet, og skriv det øverst på indkøbssedlen. Men det ville selvfølgelig hjælpe en del, hvis man ændrede tilskudsreglerne til landbruget, så det kunne betale sig for landmanden at producere bæredygtigt. Vi kunne også skubbe lidt til os forbrugere med fx en CO2-vægtet moms mellem 0 og 50 procent. Vi kan i dag lave intelligent styring af alt muligt, og et intelligent momssystem skulle vi vel også kunne håndtere. Når nu klimaforskerne forlanger det…

5. Brug andre økonomiske mål end vækst i BNP.

Her er det, at det for alvor bliver vanskeligt. Men vi kommer ikke uden om det. Forbrugersamfundet skal ophøre, og vi bliver nødt til at finde et andet mål for lykke end størrelsen af formuen på vores bankbog og antallet af nyerhvervelser i vores hjem. Det koster CO2, hver gang du svinger Dankortet, og de tiltag, vi gør for at gøre energiforbruget mere bæredygtigt, kan slet ikke følge med forbrugsstigningen i verden.
Forbruget er den gordiske knude, vi skal hugge over, og derfor er det afgørende, at vi får styr på de økonomiske spilleregler, der styrer os. Emnet optager mig meget, og af de ti indlæg, der indtil nu ligger på klimaklog.dk, handler næsten halvdelen om diverse økonomers forslag til, hvad vi skal sætte i stedet for den liberalistiske markedsøkonomi. Se fx HER, HER, HER og DER.
Klimakrav nr. 5 bliver svært – men spændende.

6. Skær ned på kortlivede klimagasser som metan. Det kan reducere det kortsigtede opvarmningstendens med 50 procent.

Når klimaeksperterne snakker om ’kortlivede klimagasser’ handler det om, at en gas som fx metan ’kun’ lever ca. 12 år i atmosfæren, inden det nedbrydes. Til gengæld er det en langt mere effektiv drivhusgas end CO2. Faktisk er metan 84 gange så god til at holde på jordens varme som CO2, der på den anden side forbliver i atmosfæren i tusindvis af år.
Metan har også den ubehagelige egenskab, at indholdet af metan i atmosfæren stiger med stigende temperatur. Forskerne mener, at noget af stigningen kommer fra optøet permafrost. Der ligger kolossale mængder metan under den sibiriske tundra og bare venter på at blive sluppet fri. Hvis det sker på én gang, vil det kunne sætte gang i flere uønskede kædereaktioner. Så det er ikke bare køernes bøvser, forskerne advarer imod. Men det er dén del, vi og vores politikere kan gøre noget ved!
Og, nej! Vi kan ikke bare brænde metanen af, selv om metan udgør 90 procent af indholdet af naturgas. Så får vi bare CO2 i stedet!

Flyet skal være dyrere end taxaen

Ud over de seks hovedkrav peger klimaforskerne på en række aktiviteter, som de betegner som ”dybt problematiske”. Det gælder fx det accelererende antal flypassagerer og særlige brancher, som transport, landbrug og byggeri, der belaster miljøet og bruger eksorbitante mængder energi. Jeg behandler de sidstnævnte i kommende indlæg her på bloggen, men flypassagererne får et par ord med på vejen – for dén er nem:
Start med høje afgifter på ruteflyvninger, der jo mest bruges til erhvervsrejser. Sæt en afgift og minimumspris på discount-flyvninger, så det ikke bliver billigere at flyve til London end at tage taxaen til lufthavnen. Provenuet kan bruges til at indrette et net af videokonferencecentre, som kan dække 90 procent af den mødeaktivitet, virksomhederne har i dag. Endda uden spildtid til rejsen.
Giv så rejsebranchen et par år til at finde nye spændende rejsemål, der kan nås med bus eller tog. Og så får charterflyene samme tur med afgiftskniven. Og rul så et sammenhængende højhastighedsjernbanenet ud i hele Europa. De mennesker, der bliver arbejdsløse i flybranchen, er veluddannede og servicemindede og vil fint kunne få jobs i togene eller på videokonferencecentrene.

Forskernes krav skal blive vores

Vi skal i klimabevægelsen gøre forskernes krav til vores! Det er en enestående chance, at vi nu har fået seks helt klare krav, vi med videnskabelig power bag kan sende videre til politikere i Danmark, EU og verden. Hvis jeg skal være helt ærlig, så bruger forskerne ikke ordet ’krav’, men det skal vi nu alligevel gøre.
Baggrunden for dette blogindlæg er faktisk det omtalte læserbrev fra Theresa Scavenius, hvor hun under overskriften ”Mange tror, klimabevægelsen er ved at vinde. Sandheden er desværre langt mere dyster” argumenterer for, at klimabevægelsen og regeringer bliver trukket rundt ved næsen af olieindustrien og andre sorte industrier, så der ikke sker noget. Hun sammenligner situationen med et spil skak, man er ved at tabe, og som kun kan vindes, hvis man veksler en bonde for en dronning. Læserbrevet slutter således:

”I øjeblikket ser det ikke ud til, at det er os, som kommer til at veksle en bonde til en dronning i den globale klimakrig. Som borger, demokrat, mor og menneske vil jeg gerne fortsætte med at indgyde håb og kæmpe for en bedre verden. Men som forsker kan jeg ikke præsentere en analyse, hvor et klimapolitisk håb har en rationel begrundelse.”

Dén skal vi ikke have siddende på os. Kom nu alle klimatosser! Vi har fået seks krav serveret på et sølvfad.
Gå ud og stil dem!