Fra pop til feinschmeckeri

Hvorfor er populærvidenskab så upopulært?

Som videnskabsjournalist formaster jeg mig en gang i mellem til at skrive en artikel i et populærvidenskabeligt magasin.

Nogle af mine kilder i videnskabens verden fnyser foragteligt ad tanken; de fleste er dog særdeles positive og stiller velvilligt op for at øse ud af deres viden. Jeg er selvfølgelig klar over, at min kernelæser er en anden års HTX-elev. Jeg ved godt, at magasinernes vigtigste formål er at tjene penge, og at de derfor kan finde på at give historierne en drejning og en overskrift, der pirrer mere end oplyser. Jeg ved godt, at alle forbehold bliver pakket væk og glemt.

MEN alle magasinerne lægger faktisk meget vægt på, at stoffet er videnskabelig korrekt. OG jeg bilder mig ind, at de gode historier med de lækre billeder i hvert fald for nogle er vejen ind til den naturvidenskabelige eller tekniske uddannelse, som samfundet har brug for.

Så hvad enten du har et spændende forskningsprojekt, du gerne vil fortælle om, eller du er redaktør og på jagt efter en spændende og velskrevet historie til dit blad, så har I brug for en brobygger. En sådan kan I finde hos Sciencejournalist.dk.