To uhyggelige rapporter udstiller politikernes nøl
RESUMÉ: Mens hele verdens opmærksomhed forståeligt nok var rettet mod det russiske angreb på Ukraine og de lidelser, som Putin påførte det ukrainske folk, så landede to rapporter på mit og mange andre journalisters bord. De peger også på ufattelige lidelser, flygtningestrømme, død og endda uddøen af arter. Det værste er, at de peger på politikere, der nøler mod bedre vidende, og som har gjort det alt, alt for længe.
Men lige såvel, som håbet for ukrainerne i skrivende stund (4. marts 2022) består i, at de har taget kampen mod overmagten op, så består håbet for Jorden i, at politikerne og andre beslutningstagere langt om længe ser skriften på væggen og handler. Det er allersidste chance.
Af Gordon Vahle, Klimaklog.dkSenest opdateret 5. marts 2022
Vælg fremtidens temperatur. Den blå linje, hvor vi kun i en relativt kort periode kommer over den kritiske temperatur er stadig en mulighed, hvis vi handler NU! Grafik IPCC. Den første rapport kom den 25. februar og hedder noget så kedeligt og intetsigende som ”Statusrapport 2022, Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser”. Den anden kom tre dage senere og hedder på dansk ”Klimaforandringer 2022, påvirkninger, tilpasninger og sårbarhed”, og det lyder jo heller ikke særligt alarmistisk.
Men tag ikke fejl: Begge rapporter råber så højt, som videnskabsfolk ellers formår at gøre det med deres nøgterne sprog, en advarsel, der burde få alle verdens beslutningstagere og alle andre jordboere til at reagere lige så beslutsomt som ukrainerne, der kaster alt andet til side for at forsvare deres land. Vores krig bliver tusindfold så voldsom, og forsvaret gælder hele vores klode.
Oprindelig var målet i Paris-aftalen at holde den menneskeskabte temperaturstigning på 1,5 grader i år 2100. Det er senere blevet revideret til, at vi skal holde os under 2 grader, men så tæt på 1,5 grader som muligt. Begge rapporter indikerer, at dette mål efterhånden er så godt som umuligt at opnå, selv om det ikke nævnes som en hundrede procent sikker sandhed.
For nu at tage vores egen hjemlige andedam først, så er Paris-målet koblet tæt sammen med målene i Danmarks klimalov. Hvis alle lande lavede de samme reduktioner i udslippet af drivhusgas, som Danmark har lovet i 2030 og 2050, så vil Kloden som helhed godt kunne overholde Paris-aftalens 1,5-gradersmål, lyder den bagvedliggende logik. Det er mere end tvivlsomt, om logikken holder, men lad det ligge. Under alle omstændigheder er Klimarådet sat i verden for at holde øje med, om vi er på rette vej.
Det er vi ikke!
Kritikken fra Klimarådet går især på, at der er for få konkrete reduktioner i regeringens klimaplaner – og at alt for mange af de planlagte reduktioner hviler på et for usikkert grundlag – som fx teknologier, der ikke er udviklet eller ikke giver den forventede CO2-reduktion.
Klimarådet konkluderer, at regeringen stadig ikke har anskueliggjort, at målet om 70-procent CO2-reduktion i 2030 kan nås. Men det er faktisk værre, at regeringen ikke kan nå det kortsigtede mål om 50-54 procent reduktion i 2025: Med tre år til deadline mangler regeringen fortsat at finde cirka én million ton CO2-reduktioner blot for at nå målets nedre grænse, konkluderer rådet. Hockeystaven er taget i brug igen…
De danske politikere leverer ikke varen, og når et ”foregangsland” ikke formår at leve op til sine løfter, hvordan skal resten af verden så kunne gøre det? FN’s Klimapanel, IPCC, der er forfatter til den sidstnævnte rapport, stiller ikke dette spørgsmål. Det er nemlig ikke formålet med denne anden delrapport i IPCC’ sjette såkaldte arbejdscyklus, men rapporten mere end antyder, at alle verdens lande svigter.
En IPCC arbejdscyklus varer typisk en god håndfuld år, og denne sjette cyklus blev igangsat i april 2016. Siden er tiden gået med at indsamle og analysere ca. 34.000 videnskabelige artikler, og resultatet er samlet i fire delrapporter. Den første kom i august 2021 og handlede om, hvordan fremtidens klima afhænger af, hvor meget drivhusgas, vi får udledt. Klimaet bliver barskt, katastrofalt eller ubærligt, alt efter hvor hurtigt vi får begrænset udledningen, lød konklusionen.
Delrapport 2 var dén, der udkom den 28. februar 2022. Den har fokus på, hvad klimaforværringerne gør ved vores samfund, og på, hvad vi kan gøre for at afbøde de værste virkninger. Konklusionen er, at vi allerede nu er nået så langt, at vi kommer til at bruge kolossale ressourcer på at afbøde virkningerne: Det kommer til at gå hårdt ud over de allerfattigste og ressourcesvage mennesker på Kloden. Mellem 3,3 og 3,6 milliarder mennesker er lige nu »yderst sårbare« over for klimaforandringer.
De penge, som vi kunne have brugt på at begrænse udslip af drivhusgasser – som er dét delrapport 3, som udkommer 4. april 2022, handler om – må vi nu i stedet bruge på at bygge dæmninger og andre beskyttelsesforanstaltninger og på at evakuere mennesker fra steder, hvor de ikke kan leve, til steder, hvor katastroferne er en smule mindre hyppige.
I oktober 2022 udkommer så den fjerde delrapport, der er en tværgående syntese af de tre første. Ingen af de to sidste delrapporter ventes at blive hyggelig godnatlæsning.
Uanset hvor mange penge, vi bruger på ”klimatilpasninger”, som det eufemistisk hedder i IPCC-rapport 6.2, så vil der være milliarder af mennesker, som bliver ”udfordret”, som det ligeså eufemistisk udtrykkes. Selv hvis vi blot kommer en smule over de 1,5 grads temperaturstigning – og dét gør vi! – vil konsekvenserne være særdeles alvorlige.
IPCC-rapporten opstiller en række scenarier, og selv i det allermest optimistiske, hvor ALLE lande i morgen satser på massive CO2-reduktioner og gør alt, hvad de har lovet og mere til, vil temperaturen stige mere end 1,5 grad mellem 2030 og 2040. Ganske vist vil den så falde til under det kritiske niveau igen en gang i ’80-erne eller 90’erne, men i mellemtiden har det varmere klima forårsaget større ødelæggelser, end vi hidtil har forestillet os.
Og dét er det nye i denne rapport fra FN’s klimapanel: Selv ganske få tiendedele graders ”overshoot”, som en tidsbegrænset temperaturstigning over 1,5 grad kaldes, vil få voldsomme konsekvenser for livet på Jorden. Klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige, end tidligere rapporter har vurderet. Og samtidig indtræffer de ved lavere grader af global opvarmning.
Allerede nu mærker vi den globale opvarmning. At skelne mellem ”vejrhændelser” og ”klima” bliver meningsløst, når hundredårs-hændelser kommer hvert og hvert andet år og når tiårs-hændelser kommer hver og hver anden måned. Det er ikke en fremtid, vi muligvis ser ind i. Det sker her og nu.
Den nuværende globale opvarmning, på ca. 1,1 grader, har allerede medført en række faretruende klimaforandringer i form af øget hyppighed og intensitet af ekstremvejr som tørke, hedebølger, brande, oversvømmelser og storme. Disse klimaforandringer har allerede nu alvorlige konsekvenser for mennesker, samfund og økosystemer.
Alle lande mærker opvarmningen – også her i Europa. IPPC-rapporten nævner, at de centrale risici og hændelser, vi allerede har set i Europa, er oversvømmelser af kyster, tab af afgrøder, dødelighed på grund af ekstrem varme og vandknaphed i visse områder af Sydeuropa. I slutningen af det 21. århundrede ventes havniveaustigninger at medføre ti gange så mange kystoversvømmelser som nu. Og lille flade Danmark er jo et let offer for de ekstreme bølger…
Rapportens opremsning af konsekvenser bliver længere og mere alvorlig, jo længere mod syd og jo længere mod fattige verdensdele den bevæger sig. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, men denne gang er udsigterne for et tåleligt liv for Verdens fattige værre end nogensinde.
Der er ikke så mange konkrete forslag til løsninger i denne IPCC-rapport. De venter til rapport 3, der kommer den 4. april ’22. Men ét forhold nævner rapporten dog, og det er også et nybrud i IPCC-sammenhæng: Vi kan ikke løse klimakrisen uden også at kigge på løsninger på biodiversitetskrisen. Det er også beskrevet i denne Klimaklog-artikel.
»Ved at genoprette ødelagte økosystemer samt effektivt og retfærdigt bevare 30 til 50 procent af klodens land-, ferskvands- og havhabitater kan samfundet få fordel af naturens evne til at absorbere og lagre kulstof. Vi kan accelerere fremskridtet mod en bæredygtig udvikling, men tilstrækkelig finansiering og politisk støtte er afgørende,« udtaler Hans-Otto Pörtner, der er næstformand i den arbejdsgruppe, som har skrevet det 36 siders sammendrag af den flere tusinde siders rapport.
Sammendraget kan du finde HER. Det er svært tilgængelig med masser af henvisninger til hovedrapporten og andre videnskabelige rapporter. Men rapporten er trods Ukraine-krigens dominerende rolle i medierne, dog blevet omtalt en del. Google kan hjælpe med at finde relevante artikler. Jeg har blandt andet læst artikler fra Information, Politiken, Ingeniøren, Zetland og Concito som baggrund for denne artikel. Men de fleste er gemt bag betalingsmur, og derfor linker jeg ikke til dem.
Klimarådets statusrapport er mere ligetil. Den finder du HER.
Men tag ikke fejl: Begge rapporter råber så højt, som videnskabsfolk ellers formår at gøre det med deres nøgterne sprog, en advarsel, der burde få alle verdens beslutningstagere og alle andre jordboere til at reagere lige så beslutsomt som ukrainerne, der kaster alt andet til side for at forsvare deres land. Vores krig bliver tusindfold så voldsom, og forsvaret gælder hele vores klode.
Paris-målet er uopnåeligt
Oprindelig var målet i Paris-aftalen at holde den menneskeskabte temperaturstigning på 1,5 grader i år 2100. Det er senere blevet revideret til, at vi skal holde os under 2 grader, men så tæt på 1,5 grader som muligt. Begge rapporter indikerer, at dette mål efterhånden er så godt som umuligt at opnå, selv om det ikke nævnes som en hundrede procent sikker sandhed.
For nu at tage vores egen hjemlige andedam først, så er Paris-målet koblet tæt sammen med målene i Danmarks klimalov. Hvis alle lande lavede de samme reduktioner i udslippet af drivhusgas, som Danmark har lovet i 2030 og 2050, så vil Kloden som helhed godt kunne overholde Paris-aftalens 1,5-gradersmål, lyder den bagvedliggende logik. Det er mere end tvivlsomt, om logikken holder, men lad det ligge. Under alle omstændigheder er Klimarådet sat i verden for at holde øje med, om vi er på rette vej.
Det er vi ikke!
Kritikken fra Klimarådet går især på, at der er for få konkrete reduktioner i regeringens klimaplaner – og at alt for mange af de planlagte reduktioner hviler på et for usikkert grundlag – som fx teknologier, der ikke er udviklet eller ikke giver den forventede CO2-reduktion.
Klimarådet konkluderer, at regeringen stadig ikke har anskueliggjort, at målet om 70-procent CO2-reduktion i 2030 kan nås. Men det er faktisk værre, at regeringen ikke kan nå det kortsigtede mål om 50-54 procent reduktion i 2025: Med tre år til deadline mangler regeringen fortsat at finde cirka én million ton CO2-reduktioner blot for at nå målets nedre grænse, konkluderer rådet. Hockeystaven er taget i brug igen…
Det bliver dyrt at afbøde de værste klimapåvirkninger
De danske politikere leverer ikke varen, og når et ”foregangsland” ikke formår at leve op til sine løfter, hvordan skal resten af verden så kunne gøre det? FN’s Klimapanel, IPCC, der er forfatter til den sidstnævnte rapport, stiller ikke dette spørgsmål. Det er nemlig ikke formålet med denne anden delrapport i IPCC’ sjette såkaldte arbejdscyklus, men rapporten mere end antyder, at alle verdens lande svigter.
En IPCC arbejdscyklus varer typisk en god håndfuld år, og denne sjette cyklus blev igangsat i april 2016. Siden er tiden gået med at indsamle og analysere ca. 34.000 videnskabelige artikler, og resultatet er samlet i fire delrapporter. Den første kom i august 2021 og handlede om, hvordan fremtidens klima afhænger af, hvor meget drivhusgas, vi får udledt. Klimaet bliver barskt, katastrofalt eller ubærligt, alt efter hvor hurtigt vi får begrænset udledningen, lød konklusionen.
Delrapport 2 var dén, der udkom den 28. februar 2022. Den har fokus på, hvad klimaforværringerne gør ved vores samfund, og på, hvad vi kan gøre for at afbøde de værste virkninger. Konklusionen er, at vi allerede nu er nået så langt, at vi kommer til at bruge kolossale ressourcer på at afbøde virkningerne: Det kommer til at gå hårdt ud over de allerfattigste og ressourcesvage mennesker på Kloden. Mellem 3,3 og 3,6 milliarder mennesker er lige nu »yderst sårbare« over for klimaforandringer.
De penge, som vi kunne have brugt på at begrænse udslip af drivhusgasser – som er dét delrapport 3, som udkommer 4. april 2022, handler om – må vi nu i stedet bruge på at bygge dæmninger og andre beskyttelsesforanstaltninger og på at evakuere mennesker fra steder, hvor de ikke kan leve, til steder, hvor katastroferne er en smule mindre hyppige.
I oktober 2022 udkommer så den fjerde delrapport, der er en tværgående syntese af de tre første. Ingen af de to sidste delrapporter ventes at blive hyggelig godnatlæsning.
Hver tiendedel grad har betydning
Uanset hvor mange penge, vi bruger på ”klimatilpasninger”, som det eufemistisk hedder i IPCC-rapport 6.2, så vil der være milliarder af mennesker, som bliver ”udfordret”, som det ligeså eufemistisk udtrykkes. Selv hvis vi blot kommer en smule over de 1,5 grads temperaturstigning – og dét gør vi! – vil konsekvenserne være særdeles alvorlige.
IPCC-rapporten opstiller en række scenarier, og selv i det allermest optimistiske, hvor ALLE lande i morgen satser på massive CO2-reduktioner og gør alt, hvad de har lovet og mere til, vil temperaturen stige mere end 1,5 grad mellem 2030 og 2040. Ganske vist vil den så falde til under det kritiske niveau igen en gang i ’80-erne eller 90’erne, men i mellemtiden har det varmere klima forårsaget større ødelæggelser, end vi hidtil har forestillet os.
Og dét er det nye i denne rapport fra FN’s klimapanel: Selv ganske få tiendedele graders ”overshoot”, som en tidsbegrænset temperaturstigning over 1,5 grad kaldes, vil få voldsomme konsekvenser for livet på Jorden. Klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige, end tidligere rapporter har vurderet. Og samtidig indtræffer de ved lavere grader af global opvarmning.
Konsekvenserne mærkes allerede
Allerede nu mærker vi den globale opvarmning. At skelne mellem ”vejrhændelser” og ”klima” bliver meningsløst, når hundredårs-hændelser kommer hvert og hvert andet år og når tiårs-hændelser kommer hver og hver anden måned. Det er ikke en fremtid, vi muligvis ser ind i. Det sker her og nu.
Den nuværende globale opvarmning, på ca. 1,1 grader, har allerede medført en række faretruende klimaforandringer i form af øget hyppighed og intensitet af ekstremvejr som tørke, hedebølger, brande, oversvømmelser og storme. Disse klimaforandringer har allerede nu alvorlige konsekvenser for mennesker, samfund og økosystemer.
Alle lande mærker opvarmningen – også her i Europa. IPPC-rapporten nævner, at de centrale risici og hændelser, vi allerede har set i Europa, er oversvømmelser af kyster, tab af afgrøder, dødelighed på grund af ekstrem varme og vandknaphed i visse områder af Sydeuropa. I slutningen af det 21. århundrede ventes havniveaustigninger at medføre ti gange så mange kystoversvømmelser som nu. Og lille flade Danmark er jo et let offer for de ekstreme bølger…
Rapportens opremsning af konsekvenser bliver længere og mere alvorlig, jo længere mod syd og jo længere mod fattige verdensdele den bevæger sig. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, men denne gang er udsigterne for et tåleligt liv for Verdens fattige værre end nogensinde.
Handl NU!
FN’s Klimapanels anden delrapport i sjette arbejdscyklus er trods de dystre udsigter ikke uden håb. Men den sætter endnu en tyk streg under, at det er NU, Verdens ledere skal handle. Vi kan godt nå den nederste af de blå streger, fra temperaturkurven, som vises øverst i denne artikel, hvis vi handler øjeblikkelig.
Desværre er der så i mellemtiden kommet en krig i vejen, og Verdens kortsynede ledere er allerede begyndt at tale om at genoptage kulproduktionen for at afbøde virkningen af de mistede russiske gasleverancer. Heldigvis er der også nogle stærke stemmer, der snakker om, at vi nu i stedet skal gribe chancen og se at få gang i de vedvarende energikilder. Det er disse stemmer, vi skal lytte til og støtte. Ellers har vi omtrent lige så store chancer for at komme så igennem klimakrisen, som en Molotovcocktail har for at trænge igennem panseret på en russisk tank.
Genopret ødelagte økosystemer
Der er ikke så mange konkrete forslag til løsninger i denne IPCC-rapport. De venter til rapport 3, der kommer den 4. april ’22. Men ét forhold nævner rapporten dog, og det er også et nybrud i IPCC-sammenhæng: Vi kan ikke løse klimakrisen uden også at kigge på løsninger på biodiversitetskrisen. Det er også beskrevet i denne Klimaklog-artikel.
»Ved at genoprette ødelagte økosystemer samt effektivt og retfærdigt bevare 30 til 50 procent af klodens land-, ferskvands- og havhabitater kan samfundet få fordel af naturens evne til at absorbere og lagre kulstof. Vi kan accelerere fremskridtet mod en bæredygtig udvikling, men tilstrækkelig finansiering og politisk støtte er afgørende,« udtaler Hans-Otto Pörtner, der er næstformand i den arbejdsgruppe, som har skrevet det 36 siders sammendrag af den flere tusinde siders rapport.
Sammendraget kan du finde HER. Det er svært tilgængelig med masser af henvisninger til hovedrapporten og andre videnskabelige rapporter. Men rapporten er trods Ukraine-krigens dominerende rolle i medierne, dog blevet omtalt en del. Google kan hjælpe med at finde relevante artikler. Jeg har blandt andet læst artikler fra Information, Politiken, Ingeniøren, Zetland og Concito som baggrund for denne artikel. Men de fleste er gemt bag betalingsmur, og derfor linker jeg ikke til dem.
Klimarådets statusrapport er mere ligetil. Den finder du HER.