Biomasse duer ikke - fordi vi har så forbandet travlt!

Man tager et træ, bruger veddet til planker, møbler eller huse. Alt det andet - blade, kviste, grene – brænder vi af til el og varme og erstatter derved en masse kul og olie. Så planter vi et nyt træ, der kan optage CO2 i stedet for det gamle, vi fældede. Biomasse - dét må da være klimaneutralt? Ja – hvis vi havde hundrede år til projektet…!


Af Gordon Vahle, Klimaklog.dk

Et ca. 90 år gammelt træ kan gemme 5 tons CO2 - eller det samme som 250 20 år gamle træer...Et ca. 90 år gammelt træ kan gemme 5 tons CO2 - eller det samme som 250 20 år gamle træer...
Vi har desværre ikke hundrede år. Vi har ti år – højest – inden vi passerer nogle af de points of no return, som gør klimaforværringerne ustoppelige.
Træer vokser langsomt, men vi har ikke tid til at vente. Det er det store dilemma, som beskrives i denne VIDEO. Den handler om, hvorfor biomasse er alt andet end CO2-neutralt. Alligevel bruger landets kommuner raskvæk biomasse, når de ikke kan få deres klimaplaner til at passe med det ønskede facit.

CO2-lageret er utæt


Det er faktisk ikke raketvidenskab. Problemet er, at det træ, du fælder, holder op med at opsuge CO2 i det øjeblik, det fældes. Træet fungerer stadig som et CO2-lager, men lageret er blevet utæt. Uanset, hvordan du behandler dit træ, vil CO2’en blive leveret tilbage til luften på ét eller andet tidspunkt. Hele øvelsen med at redde klimaet går ud på at fjerne overskydende CO2 i en fart og efterhånden genskabe det lager af CO2, som mennesket har tæret på de sidste 150 år ved at hive kul, olie og gas op af jorden.
Levende træer hjælper ved at omdanne CO2 til ilt (O2) og gemme kullet (C) i biomaterialet. Døde træer leverer CO2 tilbage til atmosfæren med tak for lån – uanset, om det får lov at ligge og rådne på skovbunden, vi brænder det af eller bygger huse af det.
Naturen er ligeglad med, hvor lang tid det tager for træet at levere CO2’en tilbage. Uanset om træet går til i en skovbrand, falder af ælde, eller mennesker fælder det og bygger huse eller skibe af det, så står der et nyt træ, et nyt CO2-lager om 100 år, hvis vi mennesker bare ikke fælder flere træer, end vi planter.
Mens hundrede år er et øjeblik for naturen, er det for mennesker, der står over for et klima, der er ved at gå amok om ganske få år, en evighed… Problemet er, at træer vokser langsomt. Og vi har ikke tid til at vente.

250 træer for ét


I Videoen optræder en tegning, som viser hvor hurtigt – eller rettere, hvor langsomt et træ vokser. Det er først til sidst, at CO2-lagringen for alvor tager fat. Tegningen er udarbejdet på baggrund af tal, som jeg har fundet i noget undervisningsmateriale for 6. klasse! Skolen i Skoven heder det.
Et stort såkaldt hugtsmodent bøgetræ, der er godt 90 år gammelt, har ifølge tallene fra ’Skolen i skoven’ bundet ca. 5 tons CO2. Et 20 år gammelt træ har kun formået at binde 0,02 tons CO2 – sølle 20 kg!! Hvis du fælder og brænder det fuldvoksne træ af, så skal du plante 250(!) træer OG vente i 20 år, før du har opnået CO2-neutralitet.
Ok, vi brænder ikke hele CO2-lageret af på én gang. Så noget af lageret kan vi beholde lidt længere tid. Dét træ, vi bygger huse af holder måske de hundrede år, som det tager for et nyt træ, at vokse op. Møblerne bliver smidt ud efter fem-ti-tyve år alt efter, om det er billige spånpladeprodukter eller solide kvalitetsmøbler. Det er nogenlunde den samme tid, som det tager for træet at rådne op på skovbunden, hvor det trods alt i mellemtiden har gjort gavn for biodiversiteten… Langt det meste træ bliver dog brugt til forskallingsbrædder, paller, emballage, papir, ispinde eller brændt som biomasse. Og dén del af CO2’en er jo lynhurtigt tilbage i atmosfæren.

Træpiller af hele træer


Der er ingen leverandører af træpiller til danske kraftværker, der lever op til at plante de 250 træer, der skal til for at vi får CO2-neutralitet om 20 år. Og, som jeg også fortæller i videoen, så er det bestemt ikke kun affaldstræ men også hele træer, der bliver futtet af i danske kraftværker.
Selvfølgelig skal vi plante træer, massevis af træer. Men vi skal ikke fælde dem for at sejle dem tværs over Atlanten og brænde dem af i kraftværker i Danmark. Det er ikke i nærheden af at være CO2-neutralt; det er faktisk endda værre end olie og kul!
Tømmeret fra de træer, vi fælder, skal vi bruge til at bygge huse og broer med, så kullet ikke bliver til CO2. Kviste, blade og mindre grene, skal vi lade ligge i skoven til gavn for biodiversiteten. Vi skal plante massevis af træer, men det tager altså nogle år, før det for alvor får betydning for CO2-niveauet. Træer er en investering i fremtiden. Det der hjælper nu, er at ændre levevis, at fortælle vores kommunalpolitikere, at de er galt på den – og helst også boykotte og bekæmpe de lande, firmaer og mennesker, der er ved slå os alle sammen ihjel med deres grådighed.

Klimaklog er gået til filmen


Dette indspark fra Klimaklog.dk er ikke bare det første i meget (alt for) lang tid. Det er også det første, hvor budskabet først og fremmest bæres frem af en video. Denne video er lavet med fotograf Lars Aarø bag kameraet og i samarbejde med Bedsteforældrenes Klimaaktion. Bedsteforældrenes Klimaaktion er én af de mange grønne organisationer, der vedvarende har kritiseret Aarhus Kommunes klimaplan, som kommunen kalder verdens bedste.
”Studstrupværket reducerer Aarhus Kommunes CO2-udslip med cirka 310.000 ton CO2 om året… Den grønne varme betyder, at alle aarhusianere får deres årlige CO2-udledning reduceret med et ton og dermed går fra seks til fem ton pr. år pr. indbygger."
Utroligt…! Men sådan står der faktisk på bl.a. Ørsteds hjemmeside. Bortset fra, at hver aarhusianer udleder langt mere en det dobbelt så meget CO2 som de seks ton, så passer det slet, slet ikke, at biomasse sparer os for noget som helst. Biomasse er ikke grøn; den er SORT.

Del gerne nu


Videoer på YouTube lever kun, hvis nogen – dvs. DU ;) – deler dem.
Her er nogle nyttige links, du kan bruge i den forbindelse:


Du kan også bruge FB- og LinkedIn-ikonerne i starten af artiklen til at dele på disse sociale medier.