Klimaklog logo

Skov og træ er afgørende for klimaet

Skove er gode for klimaet. Træer optager CO2 og udskiller ilt (O2). Men skov er ikke bare skov, og træ er ikke bare træ. Effekten på CO2-regnskabet af at plante nogle milliarder træer afhænger af, hvor og hvordan vi planter og behandler skoven – og af, hvad vi gør med det tømmer, der kommer ud af det.

Af Gordon Vahle, Sciencejournalist
Senest opdateret 28. februar 2019

Højhuse af træ er fremtid og nutidHøjhuse af træ er fremtid og nutid
Skovrydning er den tredje største kilde til de menneskeskabte udledninger af CO?. Vi kan altså komme rigtigt langt ved at lade skovene stå og derudover plante så mange nye træer, som vi overhovedet kan overkomme. Nye skovrejsningsprojekter bliver derfor altid mødt med applaus, når politikere eller andre proklamerer dem. Og det er gerne naturelskere, der klapper højest ved udsigten til mere vild skov, øget biodiversitet og flere naturoplevelser…
Vi lader den stå et øjeblik…

Natur og klima – et umage par


Natur og klima går nemlig ikke altid i spænd. En vild skov, hvor træer får lov at stå, til de segner om på skovbunden, så de kan blive mad og levested for biller, fugle og dyr, er i balance. Det er godt, siger naturens børn. Men det er ikke særligt godt for klimaet – i hvert fald ikke på vores breddegrader.
Forklaringen er, at en skov i balance også er i balance med CO2-regnskabet. Det betyder, at al dén CO2, som træerne optager, mens de vokser, frigives igen, når de rådner på skovbunden. Og da opgaven jo er at fjerne CO2, er vi lige vidt.

Skov er langt bedre end marker


I en regnskov er der varmt og fugtigt og så god gang i væksten. Videnskaben er ikke helt enig om, hvorvidt forrådnelsen kan følge med, eller biomaterialet aflejres på skovbunden. Hvis det sidste sker, begraves det. Og hvis vi venter nogle hundrede millioner år, får vi igen kul eller olie. Men mens vi venter på, at fremtidens intelligensvæsener finder de dyrebare dråber og kan starte en ny klimakrise, har vi fået fjernet en masse CO2 fra Jordens kredsløb.
Selv om en skov er i CO2-mæssig balance, er den langt bedre for miljøet end græs eller dyrkede marker. Her ender biomaterialet altid på et tidspunkt i et dyr, et menneske eller en fabrik - og så slipper der altid CO2 ud i atmosfæren.

Varieret produktionsskov


Men hvad skal vi så gøre for at udnytte træernes kærlighed til kuldioxid? Svaret er, at vi må fjerne træet og bruge det i stedet for at lade det rådne på skovbunden. Aha! Vi skal altså tilbage tidligere tiders produktionsskov, hvor uendelige rækker af ens træer skaber lange lige stammer, som er gode til at skabe fint tømmer, vi kan bygge huse af? Nej, lyder det samstemmende fra videnskabsfolk, der har regnet på CO2-optaget i vores skove.
Intensiv skovdrift med ens træer og god plads mellem stammerne er heller ikke godt for klimaet. Faktisk viser studier fra blandt andet Schweiz og Kina, at en monokulturskov kun er halvt så god til at opsuge CO2 som en skov med større biodiversitet, hvor de forskellige arter udveksler næringsstoffer og så at sige hjælper hinanden til at gro bedre.

Plant, høst og byg


Så det ser alligevel ud til, at naturelskere og klimaforkæmpere kan tage hinanden i hånden og lave skove, der er til gavn for natur og klima på én gang. Vi skal have spændende og varierede skove med mange arter og stor biodiversitet.
Men vi skal høste træerne i stedet for at lade dem ligge og rådne – selv om det sidste gavner biodiversiteten endnu mere.
Når træerne er på toppen af deres ydeevne, skal de fældes, så vi kan oplagre CO2 i tømmeret. Så skal vi plante nye unge og friske træer, som kan gro og suge endnu mere CO2 ud af luften.
Men hvad skal vi med alt det tømmer, der kommer ud af et sådant projekt? Vi kan naturligvis brænde træet af og derved spare på olie og andre fossile brændstoffer. Men det er dybest set en rigtig dårlig idé, da målet jo er at få fjernet den trælse drivhusgas og ikke kun at spare på de fossile brændstoffer.
Så derfor skal vi bruge træet. Vi skal bruge træ til gedigne møbler, til solide parketgulve, til emballage, der kan genanvendes, til skibe, men først og fremmest skal vi til at bygge huse af træ igen…

Drop beton – byg højhuse af træ


Bygge huse af træ? Kan man dét?
Ja! Verdens pt højeste træhus er på 18 etager og ligger i Brumunddal i Norge. Huset er 85,4 meter højt og indeholder hotel, restaurant, kontorer og lejligheder. Huset er opført i limtræ med facader og etagedæk af præfabrikerede træelementer. Og det stopper ikke her. Flere steder er projekter med endnu højere træhuse i gang.
Der er dog en naturlig grænse for, hvor højt man kan bygge med træ i dag. Men forskere ved universitetet i Maryland har fundet en måde at gøre træ ti gange så stærkt, som det er i naturlig tilstand. Metoden går ud på at give træet et kemisk bad og derefter varmepresse det. Det pakker træets cellulose tæt sammen, og efter behandlingen bliver træet så kompakt, at det er fem gange tyndere end ubehandlet træ.
En sådan metode koster også på CO2-regnskabet, men det er for intet at regne med, hvad den helt store klimasynder inden for byggeri – beton – udleder af drivhusgas. Med træ slår vi to fluer med ét smæk: Vi får brugt den lagrede CO2 til noget fornuftigt og sparer i tilgift energi og CO2 til betonfremstilling.
Danmark er knowhow-mæssigt med helt fremme – blandt andet har Taasinge Elementers norske datterselskab, RVT, leveret facade- og dækelementerne til træhøjhuset i Norge. I Danmark er der også spredte forsøg med træbyggerier, men der er langt mellem de kommuner, der virkelig tør satse på det.

Regnskov er bedst


Selv om vi Danmark – endnu – er forsigtige med at opføre træhuse, så er vi faktisk ret langt fremme med den anden del af ligningen: At forøge mængden af skov. De seneste 30 år har vi i gennemsnit plantet 600.000 nye træer om året, og skovene udgør 14,5 procent af Danmarks samlede areal. Målet er, at det skal op på 25 procent inden 2064.
Også hvis man kigger på verdens skove, er der lidt fremgang at spore. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at der er kommet 7,1 procent mere skov i verden siden 1982. Desværre er det skovene i de tempererede egne, der vokser, mens de tropiske regnskove stadig bliver mindre.
Enorme skovområder bliver stadig ryddet for at gøre plads til at dyrke soja, palmeolie eller holde kvæg. Og selv om tempoet af skovrydningen er gået lidt ned, forsvinder der stadig kolossale mængder af vigtige CO2-lagre hver dag.

Hvad kan du gøre?


Det er faktisk allerbedst for klimaet, hvis du støtter skovene i fjerne egne. Du skal lade være med at købe produkter med soja eller palmeolie, der stammer fra plantager, hvor regnskoven er blevet ryddet. Find ud af hvilke produkter, der kan dyrkes i de tropiske egne i intakt regnskov.
Lokalt kan du støtte politikere, der tør satse på miljørigtigt byggeri af træ og andre CO2-venlige materialer, frem for på dem, der tror, at beton og høje prestigebyggerier af beton er med til at sætte kommunen på landkortet. Forklar dine politikere, at miljø og klima er fremtidens vindersager.
Og hjemme i din stue skal du satse på solide langtidsholdbare møbler, gulve etc. frem for tynde og massefremstillede møbler af finér eller plastik. Det bliver dyrere i første omgang, men langt billigere – og bedre for klimaet – i længden. Hvis du vil bruge tropisk træ, så skal du være et hundrede procent sikker på, at det kommer fra en certificeret regnskov, hvor genplantning og miljøskånsomme metoder er i højsædet. Men tropisk træ skal jo transporteres langt for at komme til Danmark...

Bliv mere klimaklog


University of New Hampshire har kortlagt træernes evne til at opsuge CO2.

PNAS har forsket i misforholdet mellem skovenes CO2-optag og de penge, der bliver afsat til skovrejsning. Hvis vi ville, kunne 37 procent af de nødvendige reduktioner af drivhusgasser klares af skovene, men de får kun tre procent af pengene.

Lettere – og mere underholdende – er The Wall Street Journal-journalist Eric Holthaus artikel om skovenes oversete rolle i klimadebatten. “Skove er vores sidste og bedste naturlige forsvar mod global opvarmning. Hvis ikke alle klodens træer er i den allerbedste forfatning, levnes resten af os ikke en chance…”