Klodens fremtid afgøres af, hvad du putter i skrutten

Viden om mad, fødevareproduktion, fødevaredistribution og alt, hvad dertil hører, er en kæmpe mangelvare i en verden, hvor vi alle skal hjælpes ad med at holde fremtidens temperaturstigning under to grader. For hvordan skal dit måltid kunne hjælpe, når du ikke har mulighed for vide, hvilken skjult klimapåvirkning, der ligger på din tallerken?
Maden, du spiser her i Vesten, er sidste led i lang og indviklet industriel produktionskæde. Vejen fra jord til bord er snoet og uoverskuelig, og du aner ikke, om den tomat, du putter i indkøbskurven, er den bedste eller den dårligste for klimaet.
Måske er det ret ligegyldigt, om solen har modnet tomaten i Spanien, og der så er brugt en masse diesel på at få den transporteret til Danmark, eller om den er modnet i et kunstigt opvarmet drivhus i Danmark? Men det er ikke ligegyldigt, hvad du vælger at spise til din tomat. Tomater indeholder forsvindende lidt protein, som du jo har brug for i en sufficient kost. Og da du jo helst ikke vil spise så meget kød, må du supplere med noget andet…
Bønner! Det må være svaret på dine bønner!

Dét med småt…

Den allermest proteinrige bønne er sojabønnen, der indeholder hele 34 g protein pr. 100 g bønne. De fleste andre bønnesorter indeholder ca. 20 g, men hvis du har planer om at finde det laveste punkt på gærdet og bevæger dig ned til frysedisken efter en pose grønne bønner, så får du kun 2 g protein pr. 100 – eller kun ca. det dobbelte af tomatens.
Hvis du bestemmer dig for sojabønnerne eller nogle af de andre bælgfrugter, så husk at vende posen om og læs alt – alt! – dét med småt. Det skulle jo nødig være bønner, der er produceret på afbrændt regnskov… Og du kan roligt regne med, at hvis ikke det står meget tydeligt, hvor og hvordan bønnerne er produceret, så har de lagt et sort spor af brændt regnskov på deres rejse fra troperne til din tallerken.

Maden forfra

Som du sikkert kan fornemme af denne lille rundtur i grøntsags- og kolonialafdelingen, så kan en klimavenlig indkøbstur i et supermarked, hvor du skal tage det bedste klimavalg ved hver eneste vare, nemt tage et par timer. Og det vil alligevel kun lykkes dig at sjusse dig til et nogenlunde gæt på et klimaaftryk. Så det er ikke i supermarkedet, du kan løse klimakrisen.
Hvor så? Svaret er ALLE STEDER. Vores fødevareforsyning er så forskruet, ugennemskuelig og klimaskadelig, at vi bliver nødt til at gentænke hele systemet. Nogle steder må vi viske tavlen ren og begynde forfra med at opbygge helt nye og anderledes måder at få mad på din og min tallerken på. Og det gør jo ikke opgaven nemmere…
Og hvis du synes, at du mangler viden til at blot at gøre en indkøbstur i din lokale butik klimavenlig, så er det jo intet mod den viden, der mangler, hvis hele fødevaresystemet skal gentænkes.

HELDIGVIS ER DER HJÆLP AT HENTE. DEN MANGLENDE VIDEN FINDES, OG DU KAN VÆRE MED TIL AT SAMLE DEN OG GIVE DEN VIDERE!

Klimaklog.dk’s opgave her i verden er jo at formidle viden om klima, og her nedenfor i boksen kan du læse om et seminarforløb, hvor en stjernerække af klimakloge mennesker deler ud af deres viden i 12 gange 3½ time. Du får hele forløbet for blot 400 kr. Hvis du vil med, så skynd dig at læse videre og meld dig til. Der er et begrænset antal pladser, men hvis du er hurtig, så ses vi!

MADREVOLUTIONEN STARTER MED DIN VIDEN!

15 danske og internationale klima- og bæredygtighedsorganisationer er med Det fælles Bedste som tovholder gået sammen om et projekt – ’Madens fremtid er vores fremtid’ - hvis ambition er intet mindre end omlægge Danmarks og verdens madproduktion, -forsyning og -forbrug, så det, vi spiser, ikke mere gør ubodelig skade på klima og biodiversitet, men tværtimod er med til at holde Klodens temperaturstigning i ave og øge biodiversiteten.
Baggrunden er dyster – her formuleret af to af verdens førende klimaforskere, Johan Rockstrøm og Owen Gaffney, i deres nye bog ’Klodens Grænser’:

”Mad afgør vores fremtid på Jorden. Går det galt på den front, går det galt med både os og kloden (…) den ultimative kamp om, hvorvidt vi indfrier Parisaftalens mål, står og falder med, om vi kan omstille det globale fødevaresystem.”

Det er på høje tid at handle, og din første handling kan være at blive klogere. På et seminar, der det næste halve års tid finder sted i Aarhus-forstaden Åbyhøj over 12 gange 3½ time – med en pause – kan du møde verdens fremmeste klima- og fødevareeksperter. Du kommer i dialog med både praktikere og teoretikere, der gør dig klogere på:

1. Den globale fødevaresituation
2. Agroindustriens globale rolle
3. Dilemmaerne i dansk landbrug
4. Dansk Landbrugspolitik
5. Det monokulturelle industrielle landbrug
6. Klimavenligt og biodiverst landbrug
7. Ejerformer for landbrugsjord
8. Doughnutøkonomi som madøkonomi
9. Fremtidens madforbruger
10. Bæredygtig madproduktion og madforbrug
11. Fødevarer fra havet – udfordringer
12. Fødevarer fra havet – muligheder

Du kan læse meget mere om seminaret og om de internationalt kendte klima- og bæredygtighedsforskere, der deler ud af deres viden, på Det fælles Bedstes hjemmeside. Du kan også læse om hele projektet og tilmelde dig seminarrækken HER – eller direkte hos Det fælles Bedstes sekretariat. Det koster kun 400 kr. – eller under en tier i timen.

Projekt i fem dele

Ud over seminarrækken består projekt ’Madens fremtid er vores fremtid’ af fire andre forløb: Formulering af drejebog for omstilling af madproduktion og -forbrug, inspirationsbesøg til doughnut-byen Amsterdam, omstillingsgrupper bestående af civilsamfund, forskere m.fl., der skal arbejde med cirkulær og klimavenlig økonomi for madens værdikæder samt en global web-konference med udveksling af erfaringer fra projektet.
Du kan naturligvis deltage i seminarrækken uden at forpligte dig til at deltage i de øvrige dele af projektet, ligesom du ikke behøver at deltage i alle 12 seminarer. Selv hvis du vælger kun at komme én gang, er det overordentligt billigt.