Infrastrukturudspil til ratomaner sender klimaet til tælling

Først en tilståelse: Jeg er ’ratoman’! Jeg er ligesom hovedparten af den overmodne (mandlige) del af befolkningen født med et rat i hænderne. Jeg elsker biler. Jeg elsker at køre bil. Jeg elsker at kigge på biler. Jeg kan tage mig selv i at falde i staver over den lille og helt almindelige Citroën, jeg har stående i indkørslen, eller i at køre en lille omvej, hvis vejen til det nødvendige ærinde er for kort.
Jeg er kort sagt prototypen på den vælger, som politikerne har i baghovedet, når de laver sådan noget som dén plan for infrastruktur, der blev præsenteret på et stort anlagt pressemøde den 8. april. Heldigvis er jeg ikke KUN ratoman. Jeg har sat mig selv på afvænning og forsøger at undgå de korte ture og i stedet bruge min elcykel – i hvert fald, når det ikke regner eller blæser alt for meget. Og jeg bryder mig ikke om at være i nogen politikers baghoved.

Ratomaner fastholdes i misbrug

For jeg er ikke kun en vælger, men først og fremmest et menneske, der tror på videnskaben og på, at de fysiske love altid overtrumfer alt, hvad vi mennesker kan finde på. Og videnskaben og fysikken siger helt klart, at regeringens infrastrukturplan gør et så voldsomt indhug i den beskedne CO2-kapital, vi har til rådighed, at det bliver helt umuligt at nå de mål, som regeringen og støttepartierne med Klimaloven har lovet os danskere at realisere.
Hvis vi ratomaner i stedet var almindelige narkomaner, ville de færreste politikere anbefale fri og ubegrænset narkotika – bare for at vi skulle stemme på dem ved næste valg. Nej, de ville lave love, der beskyttede os mod os selv. Hårde straffe til narkobagmænd. Hjælp til afvænning. Oplysning.
Men vi ratomaner får flere motorveje, ingen hjælp til afvænning med fx samkørsel, bedre kollektiv trafik eller afgifter på brændstof. Vi fastholdes i vores misbrug og vores trang til friheden over at kunne køre mere, hvor vi vil, så langt vi ønsker, og så hurtigt, som loven tillader det. Vi får vores narkotikum i bytte for vores stemme ved næste valg. Men det er et dårligt bytte – for vores børn og børnebørn betaler regningen.

Infrastruktur uden CO2-budget

Præcis, hvor stor denne regning bliver, er der ingen som ved. I hvert fald har regeringen ikke ulejliget sig med at regne ud, hvor meget ekstra CO2-udledning gaven til os ratomaner vil medføre. Prisen for tab af biodiversitet er heller ikke regnet med. Alle lovforslag burde indeholde et CO2-budget, men at en infrastrukturplan til over 170 mia. kr. ikke gør det, er ikke alene ”tankeløst; det er først og fremmest hensynsløst” for nu at citere en kendt ældre dame.
Penge-budgettet mangler selvfølgelig ikke. Frem til 2035 skal vi bruge 106 mia. kr. til nye infrastrukturinvesteringer, 55 mia. kr. til at færdiggøre allerede igangsatte projekter. 12,7 mia. kr. reserveres til vej- og metrobetjening af Lynetteholmen*).

Anlæg udleder ikke CO2… eller…?

I det følgende er infrastrukturplanen beskrevet i punktform, og du kan læse meget mere om de projekter, der er markeret med *) på webinarets debatside Fremtidens Bæredygtige Mobilitet | Facebook. Måske kan du selv regne lidt på CO2-budgettet? Men det bliver svært, for transportminister Benny Engelbrecht mener ikke, at man behøver at opgøre klimabelastningen af anlægsfasen ved infrastrukturprojekter.
»Anlæg ligger inden for kvotesektoren, og adfærd er uden for kvotesektoren. Det er adfærd, vi kigger på her«, siger Benny Engelbrecht til Information og mener i øvrigt, at infrastrukturplanen er klimaneutral.
Ifølge fysikken og sund fornuft påvirker den udledte CO2 klimaet lige meget, om den er inden for eller uden for en kvotesektor, men den slags bagateller er vi ratomaner jo nok ret ligeglade med… Og som bagsædepassagerer i en ministerbil kender transportministeren vist ikke så meget til ratomaners last… Gi’ os en vej, og vi kører på den. Gi’ os nye moderne tog og flotte stationer, og vi kører stadig på vejen! Gi’ os et ordentligt økonomisk rap i form af CO2-afgifter og roadpricing, og vi tager toget…
Og så til sagen. Her er infrastrukturplanen. Cirka 40 milliarder går til kollektiv trafik (inklusive elektrificering af jernbaner), 2 milliarder går til bedre forhold for cyklister. Resten går til veje og vejbroer, så pengemæssigt er det skævt. Om den forøgede biltrafik på de nye motorveje opvejes af, at flere lader bilen stå andre steder, kan nok diskuteres, og det vil vi gøre på webinaret den 25. maj. Ved hvert punkt er der nogle spørgsmål til inspiration til debatten.

1. Billigere billetter til kollektiv transport *)

Offentlig transport skal være billigere, grønnere og mere moderne. 40 milliarder kroner skal bruges til at styrke den kollektive trafik, blandt andet gennem lavere billetpriser og investeringer i elektriske højhastighedstog. Desuden vil den indføre et sommerrejsepas - en form for dansk interrailpas - som giver muligheden for at rejse frit i Danmark i otte sammenhængende sommerdage for 399 kroner for voksne og 299 kroner for unge.

Hvor mange ekstra passagerer giver det? Hvor mange lader bilen stå, fordi togene bliver elektriske?

2. Den tredje Limfjordsforbindelse *)

En tredje limfjordsforbindelse har været diskuteret længe i Nordjylland. 47 milliarder kroner koster dette og de to regionale projekter, der er beskrevet under punkt 3. De skal blandt andet give mindre trængsel på vejene. Den tredje Limfjordsforbindelse er en cirka 20 kilometer lang motorvej med fire spor tværs over øen Egholm i Limfjorden - et helt unikt naturområde.

Hvor meget ekstra trafik genererer en sådan forbindelse? Hvad siger reglerne fra VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet om planerne, og hvorfor er disse direktiver gledet ud af sagsbehandlingen?

3. Udvidelse af Vejlefjordbroen og tunnel under Aarhus

En ny tunnel under Marselis Boulevard er fremover "nødvendig for mere effektiv transport" til industrihavnen i Aarhus, lyder det i udspillet. Tunnelen skal skabe direkte adgang mellem motorvej E45 og Aarhus Havn og er en del af de regionale projekter, som regeringen nu foreslår. Desuden vil regeringen igangsætte en undersøgelse, der skal afgøre, om kapaciteten på Vejlefjordbroen kan udvides.

Hvor mange flere lastbiler vil disse projekter sende ud på motorvejsnettet? Var det ikke meningen, at vi skulle forbruge mindre – og få mindre behov for at transportere varer?

4. Mere tryghed på stationer

S-togstationer i hovedstadsområdet skal gøres tryggere. 100 millioner kroner skal give mere overvågning og bedre belysning på S-togsstationer i hovedstaden. Desuden skal 250 millioner kroner bruges til, at stationer over hele landet bliver grønnere og mere energivenlige.

Hvor meget tryghed får man for 100 millioner? De tryghedsskabende initiativer i regeringens nye udspil er selvfølgelig gode, selv om beløbet er lille. Men får det flere til at tage S-toget? Eller til at undlade at købe en bil, når de får råd?

5. Nye veje og forbindelser

Der skal laves nye motorveje flere steder i landet. Blandt andet skal der være motorvej hele vejen fra København til Kalundborg. Motortrafikvejen mellem Allerød og Hillerød skal laves til en firsporet motorvej, og det skal undersøges, om der kan bygges en bro mellem Als og Fyn, så svenskerne kan komme en halv time hurtigere til Tyskland.

En udfordrende opgave til seminaret: Nævn én ny motorvej, der ikke har genereret mere trafik! Kommunalpolitikerne har allerede annoncerne klar: ”Attraktive erhvervsgrunde tæt ved motorvejen.” De kedelige parkeringspladser ved de ligeså kedelige betonbyggerier bliver fyldt op af biler, for medarbejderne gider ikke bo tæt ved en arbejdsplads i en stenørken. Lastbiler kommer i en lind strøm for at hente og bringer varer, som vi for en stor dels vedkommende ikke har brug for.

6. Nyt metropolnetværk i hovedstadsområdet

Et nyt metropolnetværk skal binde hovedstadsområdet sammen. Der er for besværligt at rejse i hovedstadsområdet, hvor det ofte kræver en tur ind til København for at skifte linje. Derfor skal S-togene køre som Metroen med afgange hele døgnet og kortere rejsetid.

Fint nok, men hvorfor ikke planlægge byerne, så al den rejsen rundt ikke blev nødvendig? Det ville virkelig spare ”besvær”…

7. 2022: "Cyklens år"

Det skal være mere attraktivt at tage cyklen. Derfor vil regeringen afsætte ’hele’ 2 milliarder kroner til cyklisme, og det er ikke kun i de større byer, at danskerne skal tage cyklen frem for bilen. Penge skal fx bruges til bedre cykelruter, informationskampagner og et videnscenter, der tilsammen skal fremme cyklisme hos børn og unge. År 2022, "cyklens år" er samme år, som Tour de France kommer til Danmark.

Mærkeligt nok elsker vi ratomaner at se – andre – cykle. Jeg har også set Tour de France i Frankrig og vil givet snige mig ind blandt tilskuerne i ’22, hvor hele showet flyttes til Danmark, 1200 km fra Paris. Køretøjer fra ca. 22 hold og en del af køretøjerne fra reklamekaravanen skal frem og tilbage. Knap 200 ryttere og næsten lige så mange officials skal flyves ind og ud. Det er godt nok mange, som skal skifte fra bil til cykel, før Tourens CO2-gæld er betalt tilbage…

8. Nemmere at køre grønt

Det skal være lige så nemt at køre grønt som at køre sort. Derfor skal en halv milliard kroner afsættes til ladeinfrastruktur til elbiler, og der skal være et krav om maksimal ventetid på plads ved en ladestander langs statsvejnettet.

Nemt nok. Pladsen ved ladestanderne bliver i hvert fald ikke optaget af pluginhybrider, som har både en elmotor og en fossilmotor, og som Staten hidtil har støttet med 1,1 milliard kroner. De regnes nemlig som ’grønne’. Pluginhybrider er kun grønne, hvis de bliver brugt til pendling, hvor de oplades hjemme om natten og på arbejdspladsen – max. 30 km væk – om dagen. Undtagelsesvis kan man så til længere ture hente assistance af benzinmotoren. Men vi ratomaner har naturligvis brugt de 108.700 kr., vi i gennemsnit har fået i skattetilskud til vores pluginhybrider, til at købe større og tungere biler, der ikke egner sig til pendling. Og hvorfor bekymre sig om at finde en ladestander, når vi nu har en kraftfuld benzinmotor liggende foran og billig benzin i tanken…?

9. Bilfri søndage fra 9-20

Regeringen vil give kommunerne mulighed for at indføre bilfri søndage i de større byer. Det skal give plads til aktiviteter på gader, hvor der normalt kører biler. Initiativet er begrænset til søndage mellem klokken 9 og 20.

Jeps! Bilfrie søndage bliver dejligt, og hvis vi alligevel vil ud at køre, kan vi jo bare køre uden om de større byer. Og så hjælper det på CO2-regnskabet… ude på de sidste decimaler.

10. Klimavenlig asfalt på alle statsveje

2,7 milliarder skal afsættes til at vedligeholde de danske veje - blandt andet ved at lægge ny, klimavenlig asfalt. Asfalten giver lavere CO2-udledning fra bilerne, fordi den reducerer rullemodstanden og brændstofforbruget. Frem mod 2035 vil alle statsveje få den klimavenlige asfalt-version.

Klimavenlig asfalt reducerer CO2-udslippet fra bilerne med ca. 1,2 %. Den koster ca. 10 % mere, men har til gengæld en noget længere levetid – alt sammen ifølge Vejdirektoratet. Klimavenlig asfalt støjer mindre, fordi det er mere jævnt og indeholder mere bitumen, der er ’bindemidlet’ i asfalt. Måske betyder dét, at der skal bruges lidt mere energi i fremstillingsprocessen..? Men dén slags bekymrer ikke os ratomaner. Den jævnere asfalt er mere behagelig at køre på. Man mærker ikke farten så meget, og nogle træder derfor en smule hårdere på speederen. Summa summarum: Tja, det flytter nok ikke ret meget på CO2-regnskabet, og det får i hvert fald ikke ratomanerne til at køre mindre…

Du kan læse programmet til webinaret den 25. maj HER og tilmelde dig ved at maile til webinar@detfaellesbedste.dk mærket ”webinar”.

Efterskrift

Kære politikere! I skal ikke lave love, der gør det sjovere og lettere for os ratomaner at få vores dope for at få os til at stemme på jer. I skal lave love for dem, der ikke kan stemme: Vores børn og børnebørn, der har krav på et tåleligt liv uden klimakatastrofer, der kommer som perler på en snor eller som biler i en motorvejskø…