Dominoeffekt får klimaet til at løbe løbsk
Jordens klima har ændret sig dramatisk gennem historien. Men ét forhold har ikke været så skævt som nu: Indholdet af CO2 i luften er det højeste i den nuværende geologiske periode, som begyndte for tre millioner år siden.
Af Gordon Vahle, SciencejournalistSenest opdateret 1. marts 2019
Klimaets dominoeffekt.Ved at kigge på af aflejringer på havbunden har forskere påvist, at indholdet af CO2 i atmosfæren ikke har været større end nu i de sidste tre millioner år. Og CO2-indholdet og temperaturen følges ad. Det betyder, at klimaet de seneste tre millioner år trods skift mellem istider og mellemistider aldrig har været varmere end nu.
Jorden har en række naturlige feedback-processer, der sørger for, at der aldrig bliver hverken for varmt eller for koldt. Når temperaturen, regnmængden og CO2-indholdet stiger, får planterne gode betingelser. Planter lever af CO2. De bruger kulstoffet (C) og spytter så ilten (O2) ud igen til glæde for os mennesker og andre dyr.
Denne fine balance mellem ilt og kuldioxid (CO2) og mellem dyr og planter er mennesket ved at ødelægge. Det sker med et dobbelt angreb. Dels poster vi hele tiden langt mere CO2 ud i atmosfæren, end planterne kan optage, og dels er vore dages planter ikke særligt gode til denne omsætning. Vi har ofret regnskov og egetræer til fordel for græs og andre afgrøder, der ikke har brug for at suge så meget CO2 ud af luften for at gro.
CO2 er en drivhusgas og virker som en dyne, der holder på varmen. Og grunden til, at temperaturen stiger så hurtigt netop i denne tid, er, at vi bliver ved med at gøre dynen tykkere og tykkere. En tyk dyne er bestemt ikke egnet til at få feberen ned, og Jorden HAR feber.
Når den normale temperaturregulering er sat ud af kraft, giver det frit spil til de processer, der sætter endnu mere fart på opvarmningen. Ét eksempel på forhold, der får det hele til at gå hurtigere, er afsmeltningen af is i Arktis. Is virker som et spejl, der sender solens varme tilbage til verdensrummet, og mindre is får opvarmningen til at foregå endnu hurtigere. Når permafrosten tør, dannes metan, der er en endnu værre drivhusgas end CO2.
Fordi vi har pillet ved den naturlige balance, får disse forstærkende effekter større virkning, og det er derfor forskere taler om en dominoeffekt, der kan få klimaet til at løbe løbsk, så opvarmningen ikke er til at stoppe.
Klimaprocesserne er er komplicerede, men alligevel er det meget enkelt, som den svenske teenageaktivist Greta Thunberg siger det meget præcist: ”Enten stopper vi med at udlede drivhusgasser, inden jordens klima løber løbsk…, eller også gør vi det ikke.”
Det afgørende er ordene ”løber løbsk”. Jordens historie er rig på voldsomme klimaforandringer, men de naturlige processer, der sætter gang i eller bremser temperaturstigninger, er i balance og sikrer, at svingningerne aldrig bliver for voldsomme. Men hvis man piller ved processerne, ødelægges balancen, og på et tidspunkt får de selvforstærkende processer overtaget.
Hvornår sker det? Ja, dét er der ikke videnskabelig konsensus om. Nogle mener, at processerne løber løbsk allerede, når gennemsnitstemperaturen er steget med to grader.
Temperaturen har også tidligere ændret sig voldsomt. Men ændringerne i de naturlige processer foregår langt mere gradvist og langsomt end de ændringer, der sker nu som følge af menneskeskabt aktivitet. Den oplagring af kulstof, der fandt sted i den meget varme periode (Karbon) for ca. 350 mio. år siden, stod på i mere end 50 mio. år. Det er dette lager, der er blevet til den olie og det kul, som vi med vores nuværende energiforbrug bringer tilbage til atmosfæren på blot nogle få hundrede år.
Skåret ud i pap: Jordens naturlige processer har brugt 50 mio. år på at fjerne og oplagre overskydende CO2. Vi bruger mindre end 500 år på at tømme dette enorme lager og puste det ud i atmosfæren igen, hvis vi fortsætter som hidtil. Vi mennesker er således 100.000 gange så effektive som naturen, når det gælder om at flytte CO2.
Vi kan ganske vist ikke få fat i alle olie-, gas- og kulreserver, men vi kan nemt brænde så meget af, at kædereaktionerne sætter ind. Selv om meningerne er delte, så mener mange forskere, at løbskkørslen går i gang, når vi når to graders temperaturstigning. Det gør vi, når vi har brugt ca. en femtedel af kulstof-reserverne svarende til 2900 gigatons CO2. Vi har allerede udledt to tredjedele af denne mængde de sidste hundrede år…
Jorden har en række naturlige feedback-processer, der sørger for, at der aldrig bliver hverken for varmt eller for koldt. Når temperaturen, regnmængden og CO2-indholdet stiger, får planterne gode betingelser. Planter lever af CO2. De bruger kulstoffet (C) og spytter så ilten (O2) ud igen til glæde for os mennesker og andre dyr.
Balancen er rykket
Denne fine balance mellem ilt og kuldioxid (CO2) og mellem dyr og planter er mennesket ved at ødelægge. Det sker med et dobbelt angreb. Dels poster vi hele tiden langt mere CO2 ud i atmosfæren, end planterne kan optage, og dels er vore dages planter ikke særligt gode til denne omsætning. Vi har ofret regnskov og egetræer til fordel for græs og andre afgrøder, der ikke har brug for at suge så meget CO2 ud af luften for at gro.
CO2 er en drivhusgas og virker som en dyne, der holder på varmen. Og grunden til, at temperaturen stiger så hurtigt netop i denne tid, er, at vi bliver ved med at gøre dynen tykkere og tykkere. En tyk dyne er bestemt ikke egnet til at få feberen ned, og Jorden HAR feber.
Når den normale temperaturregulering er sat ud af kraft, giver det frit spil til de processer, der sætter endnu mere fart på opvarmningen. Ét eksempel på forhold, der får det hele til at gå hurtigere, er afsmeltningen af is i Arktis. Is virker som et spejl, der sender solens varme tilbage til verdensrummet, og mindre is får opvarmningen til at foregå endnu hurtigere. Når permafrosten tør, dannes metan, der er en endnu værre drivhusgas end CO2.
Kompliceret og enkelt
Fordi vi har pillet ved den naturlige balance, får disse forstærkende effekter større virkning, og det er derfor forskere taler om en dominoeffekt, der kan få klimaet til at løbe løbsk, så opvarmningen ikke er til at stoppe.
Klimaprocesserne er er komplicerede, men alligevel er det meget enkelt, som den svenske teenageaktivist Greta Thunberg siger det meget præcist: ”Enten stopper vi med at udlede drivhusgasser, inden jordens klima løber løbsk…, eller også gør vi det ikke.”
Det afgørende er ordene ”løber løbsk”. Jordens historie er rig på voldsomme klimaforandringer, men de naturlige processer, der sætter gang i eller bremser temperaturstigninger, er i balance og sikrer, at svingningerne aldrig bliver for voldsomme. Men hvis man piller ved processerne, ødelægges balancen, og på et tidspunkt får de selvforstærkende processer overtaget.
Mennesker er 100.000 gange så ’effektive’
Hvornår sker det? Ja, dét er der ikke videnskabelig konsensus om. Nogle mener, at processerne løber løbsk allerede, når gennemsnitstemperaturen er steget med to grader.
Temperaturen har også tidligere ændret sig voldsomt. Men ændringerne i de naturlige processer foregår langt mere gradvist og langsomt end de ændringer, der sker nu som følge af menneskeskabt aktivitet. Den oplagring af kulstof, der fandt sted i den meget varme periode (Karbon) for ca. 350 mio. år siden, stod på i mere end 50 mio. år. Det er dette lager, der er blevet til den olie og det kul, som vi med vores nuværende energiforbrug bringer tilbage til atmosfæren på blot nogle få hundrede år.
Skåret ud i pap: Jordens naturlige processer har brugt 50 mio. år på at fjerne og oplagre overskydende CO2. Vi bruger mindre end 500 år på at tømme dette enorme lager og puste det ud i atmosfæren igen, hvis vi fortsætter som hidtil. Vi mennesker er således 100.000 gange så effektive som naturen, når det gælder om at flytte CO2.
Vi kan ganske vist ikke få fat i alle olie-, gas- og kulreserver, men vi kan nemt brænde så meget af, at kædereaktionerne sætter ind. Selv om meningerne er delte, så mener mange forskere, at løbskkørslen går i gang, når vi når to graders temperaturstigning. Det gør vi, når vi har brugt ca. en femtedel af kulstof-reserverne svarende til 2900 gigatons CO2. Vi har allerede udledt to tredjedele af denne mængde de sidste hundrede år…
Hvad kan du gøre?
Argumenter som ”at Jordens klima altid har svinget” og ”at menneskets CO2-udledning ikke betyder noget i den store sammenhæng” holder ikke. Menneskets evne til at forstyrre balancen i naturens temperaturregulering er – desværre – langt større, end vi tror.
Det er alvorligt! Det er langt fra nok, at nogle enkelte holder op med at flyve og spise kød. Vi har ikke tid! Vi er nødt til at stoppe udledningen af drivhusgasser i en fart, og vi må allerede nu træde så hårdt på bremsen, at det bliver meget ubehageligt… Det er ikke ligefrem vand på politikernes mølle.
Det tager lang tid at ændre vaner, og derfor skal politikerne tvinge os til det - ligesom de tvang os til at ændre vaner i ét hug ved at indføre rationering under besættelsen. Den gang kørte folk deres biler i garagen, fordi de var tvunget til det – ikke fordi de syntes, det var fedt eller gavnligt for samfundet…
Den eneste måde, vi kan få politikere (over hele verden) til at forstå alvoren er ved at blive ved med at fortælle om fakta som ovenstående. Vi skal stemme på politikere, der mener, at verden er vigtigere end at blive genvalgt efter fire år!
Bliv mere klimaklog
Oplysningerne om, at CO2-niveauet er det højeste i 3 mio. år stammer fra EurekAlert, 3. april 2019.
I Science Advances, 3. april 2019 kan du læse om at CO2 og temperatur følges ad.
Forskere advarede mod dominoeffekten (Hothouse Earth) i PNAS 14. august 2018.