Det betaler sig at redde verden!
Så kom den tredje delrapport af FN’s klimapanels sjette hovedrapport. Serien er nu indholdsmæssigt komplet, for den fjerde delrapport, der kommer til oktober, er en ’syntese’ af de tre forudgående – forhåbentlig skrevet, så politikerne kan forstå den. De har jo ikke reageret på de tre forudgående, om årsagerne til klimaforværringen (altså os!), om hvordan klimaforværringen påvirker livet (eller døden!) på kloden, og nu den tredje om hvad vi kan (skal!) gøre ved det…
Af Gordon Vahle, Klimaklog.dkSenest opdateret 17. april 2022
Pengene eller livet! Det kan synes ude i hampen at udsætte Klodens fremtid for en cost-benefit-analyse. Men hvis man gør det, finder man, at klimainvesteringer er en særdeles god forretning. (Illustration Pixabay).Den tredje delrapport her i sjette omgang IPCC-prygl har heller ikke fået ret meget andet end varm luft ud af de fleste politikers mund. Der er kommer en hidtil uset kraftig dundertale fra FN’s generalsekretær António Guterres, men heller ikke ham er der tilsyneladende nogen, som lytter til.
En skam, for den seneste rapport her fra begyndelsen af april indeholder faktisk en ganske konkret opskrift på, hvordan vi kan komme ud af den klima-suppedas, vi har bragt os selv i. Desuden indeholder den hele to gode nyheder, men desværre også en dårlig.
Den første gode nyhed er, at det KAN lade sig gøre at holde verdens temperaturstigninger nogenlunde på halvanden grad – og i hvert fald under to. Den dårlige knytter sig hertil og lyder, at det det HASTER VILDT MEGET, og det er jo skidt for politikere, der helst ser vanskelige beslutninger udskudt til næste valgperiode. Men dén går ikke længere, for vi har tre år til at vende udviklingen, og de tiltag, som verdens lande har forpligtet sig til, er langt fra nok. Tiltagene kan end ikke holde verdens CO2-udledning på status quo. Den vil fortsat stige, hvis ikke der straks iværksættes meget mere.
Rapporten peger som sagt på en lang række konkrete handlinger, som skal til for at virkeliggøre optimisternes ”KAN” uden at komme i karambolage med pessimisternes ”det HASTER (for) meget”. Det vil jeg vende tilbage til i en senere artikel her på klimaklog.dk.
Her og nu vil jeg koncentrere mig om den gode nyhed for alverdens jyder – eller skotter, om man nu vil være international. Inderst inde er vi jo alle jyder for Vorherre, og hvis man spørger på jysk: ”Ka’ et betål si?”, så svarer rapporten nok med ”Jow, såmænd…”.
IPCC-rapport 6.3. har nemlig lavet en ny cost-benefit-analyse på fem forskellige indsatsområder, og selv om det kan synes lidt ude i hampen at lave den slags beregninger, når menneskehedens undergang indgår i ligningen, så er det dét sprog, som politikere, erhvervsfolk og andre jyder bedst forstår.
Og resultatet er klart; analysen viser, at der er kommet langt mindre ”cost” og langt mere ”benefit”, siden IPCC senest regnede på tallene i 2014. Udgangspunktet for beregningerne er prisen for at nå helt i mål med en nettoudledning af CO2 på nul i 2030. Panelet har regnet på 43 klimaløsninger fordelt på fem overordnede indsatsområder plus en lille smule ”andet”.
Prisen for hver løsning er udregnet i forhold til prisen for en ”reference-teknologi”, der som regel betyder business as usual. For eksempel er reference-teknologien for løsningen ’vindenergi’ elproduktion med kul.
Hvis man kigger samlet på alle løsningerne, så får man en ”meget lav pris”, konkluderer rapporten. 50 procent af alle udslip af drivhusgasser kan fjernes for under 100 dollar pr. ton, og det svarer næsten præcis til den nuværende CO2-kvoterpis i EU på 90 Euro pr. ton CO2, eller cirka 670 kroner. Det betyder, at vi kan investere i klimaløsninger, som kan fjerne halvdelen af alle drivhusgasser inden 2030, og samtidigt tjene penge på det!
Den første halvdel indeholder naturligvis også alle de lavthængende frugter, men selv hvis man tager alle de mulige reduktioner med, kommer prisen pr. ton reducerede CO2-ækvivalenter ikke over 200 dollar. Og det var jo enkelt at gøre det hele til en god forretning ved at sætte CO2-kvoteprisen op til det dobbelte!
Det er i særlig grad prisen på vedvarende energi, der har raslet ned i forhold til fossile brændstoffer. Ved at investere i sol og vind, kan man faktisk fjerne ca. 5 Gigaton CO2-ækvivalenter inden 2030 og samtidig tjene penge på det – uden overhovedet at regne med CO2-afgifter. Man kan fjerne alle de godt 8 Gigaton CO2, som man regner med at sol og vind kan bidrage med totalt set, for under 50 dollar pr. ton.
Energiområdet kan ifølge IPCC bidrage med den største del af de nødvendige CO2-reduktioner, og ti af de 43 løsninger hører ind under den kategori.
Set ud fra et dansk synspunkt er det værd at bemærke, at dét, som i rapporten benævnes ”bioelektricitet” -altså biomasse til kraftværker, dels kan bidrage meget lidt med CO2-reduktioner, og dels koster langt mere, op til 200 doller pr. ton CO2-reduktion, end andre energiløsninger. Det hænger naturligvis sammen med, at der skal plantes enorme mængder ny skov, hvis der skal være en gevinst på CO2-kontoen. Og det er jo dyrt.
Det er også iøjnefaldende, at fangst og lagring af CO2 (CCS) er i den helt dyre ende – uden at kunne bidrage ret meget til reduktionen af drivhusgasser. Geotermisk energi kan til gengæld oftest fås for 20-50 dollar pr. tons sparet CO2, og kun hvis man skal helt dybt ned i undergrunden for at finde varmen, nærmer prisen sig 100 dollar pr. ton CO2-ækvivalenter.
Overordnet set ligger de syv løsninger, som IPCC peger på for land- og skovbrug, fødevarer mv., i den billige ende med priser fra under 20 dollar til 50 dollar og kun i enkelte tilfælde op til 100 dollar pr. ton sparet CO2-udledning.
Området kan faktisk bidrage med ca. 14 Gigaton CO2-reduktion med ”Reduceret omlægning af skov og andre økosystemer” (Læs: Stop afbrænding af regnskov!) som topscorer med 4 Gigaton. ”Kulstofbinding i landbruget” - dvs. fx omlægning af lavbundsjorde, pyrolyse og mindre CO2-udledende dyrkningsmetoder følger efter ved at tilbyde er reduktion på 3,5 Gigaton CO2.
Forhold som reduktion af madspild og omlægning til en ”afbalanceret” kost er også med her, men ordet ”kød” er ikke nævnt konkret. Så dyrene skånes også denne omgang.
De sidste tre områder – bygninger, industri og transport – kan ifølge IPCC bidrage med at reducere CO2-udledningen med ca. 13 Gigaton inden 2030. Energiens og land/skovbrugets bidrag er til sammenligning ca. 29 Gigaton i alt.
Generelt er det billigt at energieffektivisere, og ofte kan såvel industri som bygningsejere tjene mange penge på at udnytte energien bedre – selv om man hverken regner med tilskud eller CO2-afgift. At bygge nyt er en dyr og ineffektiv måde at reducere CO2-aftrykket på, selv om de nye bygninger er mere energieffektive. Det samme gælder til en vis grad også skift af energiform eller brændstof i industrien. Til gengæld er potentialet på det sidstnævnte område stort – godt 2 Gigaton.
Løsningerne på transportområdet er alle sammen billige. Det koster ikke meget at skifte til kollektiv transport eller cykel, og for langt de fleste mennesker er der rigtigt mange penge at spare ved at vælge grøn transport.
Videnskab.dk har i artiklen ”Her er klimakrisens billigste og dyreste løsninger” lavet en dansk version af de grafer, som ledsager prisanalysen i den seneste IPCC-rapport. Hvis du klikker på linket, kan du få en visuel og god forklaring på tallene i denne klimaklog-artikel plus en hel masse andre tal.
Du kan også læse om klimapanelets egne forbehold over for beregningerne, der ikke er helt nemme at udføre – blandt andet fordi vi jo ikke kender prisudviklingen for hverken klimaløsninger eller business as usual.
Videnskab.dk citerer blandt andre professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Mikael Schou Andersen, for, at potentialet for CO2-reduktion for blandt andet transportområdet nok er ”mindre i rapporten, end det reelt vil være”. Det skyldes måske, at IPCC's forventninger til, hvor mange bilister man kan lokke over på cykler eller i kollektiv trafik, ikke er ret høje.
»Hvis vi skal nå at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, så skal man tage ALLE løsningerne i brug inden 2030 – både de allerbilligste og de helt dyre,« understreger professoren over for Videnskab.dk.
En skam, for den seneste rapport her fra begyndelsen af april indeholder faktisk en ganske konkret opskrift på, hvordan vi kan komme ud af den klima-suppedas, vi har bragt os selv i. Desuden indeholder den hele to gode nyheder, men desværre også en dårlig.
Den første gode nyhed er, at det KAN lade sig gøre at holde verdens temperaturstigninger nogenlunde på halvanden grad – og i hvert fald under to. Den dårlige knytter sig hertil og lyder, at det det HASTER VILDT MEGET, og det er jo skidt for politikere, der helst ser vanskelige beslutninger udskudt til næste valgperiode. Men dén går ikke længere, for vi har tre år til at vende udviklingen, og de tiltag, som verdens lande har forpligtet sig til, er langt fra nok. Tiltagene kan end ikke holde verdens CO2-udledning på status quo. Den vil fortsat stige, hvis ikke der straks iværksættes meget mere.
En god nyhed til verdens jyder
Rapporten peger som sagt på en lang række konkrete handlinger, som skal til for at virkeliggøre optimisternes ”KAN” uden at komme i karambolage med pessimisternes ”det HASTER (for) meget”. Det vil jeg vende tilbage til i en senere artikel her på klimaklog.dk.
Her og nu vil jeg koncentrere mig om den gode nyhed for alverdens jyder – eller skotter, om man nu vil være international. Inderst inde er vi jo alle jyder for Vorherre, og hvis man spørger på jysk: ”Ka’ et betål si?”, så svarer rapporten nok med ”Jow, såmænd…”.
IPCC-rapport 6.3. har nemlig lavet en ny cost-benefit-analyse på fem forskellige indsatsområder, og selv om det kan synes lidt ude i hampen at lave den slags beregninger, når menneskehedens undergang indgår i ligningen, så er det dét sprog, som politikere, erhvervsfolk og andre jyder bedst forstår.
Prisen for netto-nul i ’30
Og resultatet er klart; analysen viser, at der er kommet langt mindre ”cost” og langt mere ”benefit”, siden IPCC senest regnede på tallene i 2014. Udgangspunktet for beregningerne er prisen for at nå helt i mål med en nettoudledning af CO2 på nul i 2030. Panelet har regnet på 43 klimaløsninger fordelt på fem overordnede indsatsområder plus en lille smule ”andet”.
Prisen for hver løsning er udregnet i forhold til prisen for en ”reference-teknologi”, der som regel betyder business as usual. For eksempel er reference-teknologien for løsningen ’vindenergi’ elproduktion med kul.
Hvis man kigger samlet på alle løsningerne, så får man en ”meget lav pris”, konkluderer rapporten. 50 procent af alle udslip af drivhusgasser kan fjernes for under 100 dollar pr. ton, og det svarer næsten præcis til den nuværende CO2-kvoterpis i EU på 90 Euro pr. ton CO2, eller cirka 670 kroner. Det betyder, at vi kan investere i klimaløsninger, som kan fjerne halvdelen af alle drivhusgasser inden 2030, og samtidigt tjene penge på det!
Den første halvdel indeholder naturligvis også alle de lavthængende frugter, men selv hvis man tager alle de mulige reduktioner med, kommer prisen pr. ton reducerede CO2-ækvivalenter ikke over 200 dollar. Og det var jo enkelt at gøre det hele til en god forretning ved at sætte CO2-kvoteprisen op til det dobbelte!
Vedvarende energi udkonkurrerer sort
Det er i særlig grad prisen på vedvarende energi, der har raslet ned i forhold til fossile brændstoffer. Ved at investere i sol og vind, kan man faktisk fjerne ca. 5 Gigaton CO2-ækvivalenter inden 2030 og samtidig tjene penge på det – uden overhovedet at regne med CO2-afgifter. Man kan fjerne alle de godt 8 Gigaton CO2, som man regner med at sol og vind kan bidrage med totalt set, for under 50 dollar pr. ton.
Energiområdet kan ifølge IPCC bidrage med den største del af de nødvendige CO2-reduktioner, og ti af de 43 løsninger hører ind under den kategori.
Set ud fra et dansk synspunkt er det værd at bemærke, at dét, som i rapporten benævnes ”bioelektricitet” -altså biomasse til kraftværker, dels kan bidrage meget lidt med CO2-reduktioner, og dels koster langt mere, op til 200 doller pr. ton CO2-reduktion, end andre energiløsninger. Det hænger naturligvis sammen med, at der skal plantes enorme mængder ny skov, hvis der skal være en gevinst på CO2-kontoen. Og det er jo dyrt.
Det er også iøjnefaldende, at fangst og lagring af CO2 (CCS) er i den helt dyre ende – uden at kunne bidrage ret meget til reduktionen af drivhusgasser. Geotermisk energi kan til gengæld oftest fås for 20-50 dollar pr. tons sparet CO2, og kun hvis man skal helt dybt ned i undergrunden for at finde varmen, nærmer prisen sig 100 dollar pr. ton CO2-ækvivalenter.
Dyrene lever i billige landbrugsløsninger
Overordnet set ligger de syv løsninger, som IPCC peger på for land- og skovbrug, fødevarer mv., i den billige ende med priser fra under 20 dollar til 50 dollar og kun i enkelte tilfælde op til 100 dollar pr. ton sparet CO2-udledning.
Området kan faktisk bidrage med ca. 14 Gigaton CO2-reduktion med ”Reduceret omlægning af skov og andre økosystemer” (Læs: Stop afbrænding af regnskov!) som topscorer med 4 Gigaton. ”Kulstofbinding i landbruget” - dvs. fx omlægning af lavbundsjorde, pyrolyse og mindre CO2-udledende dyrkningsmetoder følger efter ved at tilbyde er reduktion på 3,5 Gigaton CO2.
Forhold som reduktion af madspild og omlægning til en ”afbalanceret” kost er også med her, men ordet ”kød” er ikke nævnt konkret. Så dyrene skånes også denne omgang.
Billigt at energieffektivisere og omlægge transporten
De sidste tre områder – bygninger, industri og transport – kan ifølge IPCC bidrage med at reducere CO2-udledningen med ca. 13 Gigaton inden 2030. Energiens og land/skovbrugets bidrag er til sammenligning ca. 29 Gigaton i alt.
Generelt er det billigt at energieffektivisere, og ofte kan såvel industri som bygningsejere tjene mange penge på at udnytte energien bedre – selv om man hverken regner med tilskud eller CO2-afgift. At bygge nyt er en dyr og ineffektiv måde at reducere CO2-aftrykket på, selv om de nye bygninger er mere energieffektive. Det samme gælder til en vis grad også skift af energiform eller brændstof i industrien. Til gengæld er potentialet på det sidstnævnte område stort – godt 2 Gigaton.
Løsningerne på transportområdet er alle sammen billige. Det koster ikke meget at skifte til kollektiv transport eller cykel, og for langt de fleste mennesker er der rigtigt mange penge at spare ved at vælge grøn transport.
Alle løsningerne skal med
Videnskab.dk har i artiklen ”Her er klimakrisens billigste og dyreste løsninger” lavet en dansk version af de grafer, som ledsager prisanalysen i den seneste IPCC-rapport. Hvis du klikker på linket, kan du få en visuel og god forklaring på tallene i denne klimaklog-artikel plus en hel masse andre tal.
Du kan også læse om klimapanelets egne forbehold over for beregningerne, der ikke er helt nemme at udføre – blandt andet fordi vi jo ikke kender prisudviklingen for hverken klimaløsninger eller business as usual.
Videnskab.dk citerer blandt andre professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Mikael Schou Andersen, for, at potentialet for CO2-reduktion for blandt andet transportområdet nok er ”mindre i rapporten, end det reelt vil være”. Det skyldes måske, at IPCC's forventninger til, hvor mange bilister man kan lokke over på cykler eller i kollektiv trafik, ikke er ret høje.
»Hvis vi skal nå at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, så skal man tage ALLE løsningerne i brug inden 2030 – både de allerbilligste og de helt dyre,« understreger professoren over for Videnskab.dk.
Det bedste investeringsråd: Hjælp klimaet
Her på Klimaklog.dk vil jeg også understrege, at IPCC-analysen kun omfatter de faktiske omkostninger her og nu. Hvis man inddrager de reelle omkostninger ved business as usual, så er klimainvesteringer en langt mere guldrandet forretning.
Bare én af de voldsomme orkaner, Katharina, som ramte New Orleans i 2005, kostede 81,2 mia. dollar eller ca. 550 milliarder kroner! I en 1,5 grad varmere verden får vi ifølge IPCC-rapport nr. 6.2. fra februar i år 10 pct flere sådanne superorkaner. Hvis vi blot gør dét, vi har lovet, stiger temperaturen med mindst 3,6 grader, og det betyder mindst 30 pct. flere altødelæggende uvejr. Dertil kommer flere skovbrande, oversvømmelser, tørke og you name it.
Gad vide, om der stadig er nogen, der mener, at investeringer i at bremse klimaforværringerne er en dårlig forretning…?