Brev til ’Det blå Danmark’ – rettidig omhu

Klimaminister Dan Jørgensen har inviteret 13 ’partnerskaber’ fra forskellige brancher med til de forhandlinger, der skal sætte handlinger bag Klimalovens hensigtserklæringer. Han ’glemte’ dog at invitere klimabevægelserne med, og erhvervslivets tilbagemeldinger er ikke gode nok.
Fx formår Danmarks største virksomhed ikke at vise rettidig omhu og nedbringe CO2-udledningen tilstrækkeligt. Derfor har vi hjulpet ’Det blå Danmark’ lidt med formuleringerne i dette brev til formanden for Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark, Søren Skou.

Af Gordon Vahle, Klimaklog.dk

Det blå Danmark skal vise vejen ved at sejle hjemme i Danmark. Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/moritz320-1260270/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=3478685">moritz320</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=3478685">Pixabay</a>Det blå Danmark skal vise vejen ved at sejle hjemme i Danmark. Billede af moritz320 fra Pixabay
Danmark, marts 2020.
Kære Søren Skou, CEO for A.P. Møller - Mærsk A/S og formand for Klimapartnerskabet for ’Det Blå Danmark’

Jeg ved godt, at det ikke kun er jer, der står bag rapporten, men da du er formand for Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark, og da A. P. Møller - Mærsk A/S er en virksomhed, der har muskler nok til at kunne give klimaet et ordentligt løft, nøjes jeg med at skrive til dig. Jeg er sikker på, at de øvrige virksomheder inden for skibsfart, færgefart og fiskeri alligevel retter ind.
Jeg undskylder på forhånd, at dette bliver lidt langt, men jeg har faktisk en hel del kommentarer til jeres skrivelse, der jo ellers har den lovende titel ”Vejen mod en mere klimavenlig skibsfart”.

Kommentarer til resumeet som det er


Som journalist er det altid spændende at kaste sig over resumeet. Det er her, guldkornene er samlet, og derfor var det med desto større skuffelse, jeg så, at de første ord – efter diverse forord og lignende var:
”Omstillingen til en mere bæredygtig skibsfart er en kolossal udfordring.”
Ja, ja. Klimatiltagene er en kolossal udfordring for ALLE brancher og borgere i det danske samfund og i verden!
Men ok… Efter at I har konstateret, at Danmark har ”som en af de førende skibsfartsnationer og maritime industrinationer i verden en forpligtelse til at gå foran og vise, at den danske handelsflåde… kan blive CO2 neutral”, kommer I med to (2!) konkrete mål for klimaindsatsen:

KLIMAPARTNERSKABET FOR DET BLÅ DANMARKS MÅLSÆTNINGER:
1. Klimaneutralitet i 2050, som ikke er baseret på klimakompensation.
2. Det første oceangående nul-emissionsskib skal være i kommerciel drift i 2030.


Jeg tænker, at målet for, hvordan I når 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030, er faldet ud af teksten. Det er trods alt et kolossalt vigtigt mål at nå for ikke at sætte gang i uoverskuelige tipping-points. Ét nul-emissionsskib kan nok ikke klare det alene.
Det meste af resten af resumeet er helliget en gennemgang af en række barrierer for en grønnere skibsfart. De fleste af disse barrierer skal håndteres af ’nogle andre’, fx FN’s søfartsorganisation IMO, regering, havne, som skal sørge for bedre infrastruktur etc. Sådan noget skal naturligvis også med – men måske som et bilag, ikke i resumeet.
Det er selvfølgelig ikke særligt konstruktivt at komme med kritik, hvis man ikke har noget bedre at sætte i stedet. Derfor er her nedenfor et forslag til et resumé, som jeg havde forventet det fra Danmarks største virksomhed, der naturligvis tager sin del af ansvaret for, at klimaet ikke løber løbsk.

Resumeet som det burde være


»Det Blå Danmark har konstateret, at Klimarådet vurderer, at en stor CO2-afgift, hvor alle varers CO2-udslip afspejler sig i prisen, er nødvendig for at nå de mål, der er fastsat i klimaloven fra december 2019. Vi vil først slå fast, at Det blå Danmark er fuldstændig enig i Klimarådets vurdering.

En sådan afgift vil automatisk nedbringe mængden af drivhusgas i atmosfæren og give os i Danmark og verden tid til at iværksætte de øvrige tiltag, som er nødvendige, for at vi kan nå i mål og holde temperaturstigningen på 1½ grad. Vi har naturligvis fuld tiltro, at regering og folketing kan formulere en sådan afgift, så den ikke virker socialt skævt – eventuelt kombineret med tilskud til den økonomisk svagest stillede del af befolkningen.

De bredeste skuldre skal naturligvis også bære de tungeste byrder inden for vores branche, og vi vil som markedsledere med mange internationale kontakter gøre vores for at udbrede dette forslag til andre lande – for som vi også skriver på side 8 i denne tilbagemelding:

DET BLÅ DANMARK VIL TAGE ANSVAR. Danmark har som en maritim stormagt et ansvar for at bruge vores indflydelse til at rykke skibsfarten på globalt plan.

Det er helt afgørende for os, at vi kan dokumentere, at Danmark har klimaførertrøjen på, når vi sejler rundt i verden, og det er i øvrigt fuldt i tråd med vores grundlæggers motto: ”Rettidig omhu!”, der jo betyder at gøre noget, før det er for sent.

Når dét er sagt, er vi godt klar over, at det ikke bliver nemt – heller ikke for vores branche. Da klimaaftrykket på skibstransport er højt, vil de varer, vi transporterer, blive forholdsvist dyrere, end varer produceret i Danmark.

Desuden har mange af produkterne på vores skibe som fx elektronik, tøj, sko mv. et højt klimaaftryk. Efterspørgslen på disse produkter vil falde, og dermed vil også efterspørgslen på skibstransport falde.

Begge disse forhold vil selvfølgelig ramme hele branchen – også vores konkurrenter. Men da dansk skibsfart fortsat er blandt de mest effektive, klimabevidste og innovative i verden, vil det ikke få betydning for vores markedsandel.

For det samlede marked vil der dog ske en betydelig nedgang i aktiviteten for den oceangående skibstrafik. Og da skibstrafikken gennem mange år har haft konstant vækst, vil en nedskalering af aktiviteterne have store konsekvenser for branchen. Vi vil naturligvis bære vores del af ansvaret, og ud over forslag til at nedskære CO2-udledningen for branchen som helhed, indeholder denne rapport derfor også anbefalinger til helt nye og langt mere energivenlige transportløsninger, ligesom der er forslag om at gøre brug af vores velkvalificerede medarbejdere i andre brancher og at bruge de skibe, der ikke længere skal anvendes til transport af varer, til andre formål.

Vi er dog fortrøstningsfulde og overbeviste om, at regering og folketing på alle måder vil være med til at afhjælpe følgerne for de medarbejdere, der eventuelt kortvarigt kommer i klemme i den for os uvante proces med at skrue ned for aktiviteterne. Vi kommer nok til at begå mange fejl i processen med at udvise rettidig omhu over for klimaet og håber på en vis forståelse.

Vi har dog en betragtelig formue, som efter aftale med vores aktionærer vil blive brugt til at trimme vores virksomheder til effektivt at udføre den skibstransport, der også i fremtiden bliver nødvendig, men nu på en bæredygtig måde! Danmark vil fortsat være førende i verden – både på skibstransport og klimabekæmpelse!«


Initiativer og anbefalinger


Efter således at have en helt ny tilgang til den rapport, Det blå Danmark burde have sendt til klimaministeren, vil jeg gå videre til de konkrete initiativer og anbefalinger.
De fylder den sidste halvdel af jeres rapport. Den første halvdel er helliget ’barrierer’, der åbenbart er mere vigtige for jer. Selv om der står mange fine ord i de indledende afsnit, vil jeg dog springe dem over her, fordi de konkrete handlinger og forslag naturligvis er det vigtigste. Jeg vil også undlade at nævne jeres forsøg på at underdrive Det blå Danmarks klimapåvirkning ved at skrive ”Det Blå Danmark har et forholdsvist lille aftryk på Danmarks klimaregnskab.” Måske skulle I have undladt på samme side at bringe en figur, der viser, at danske skibe udleder 0,8 millioner tons CO2 i danske farvande og 52,8 millioner tons CO2 i internationalt farvand…?
Men pyt. Alle ved jo, at CO2’en ikke følger nationale grænser. Så jeg hopper over den lille fortalelse og iler videre til jeres initiativer og anbefalinger.
Der er 21 af dem. Seks er initiativer fra Det blå Danmark, resten er anbefalinger til regeringen. Jeg tilføjer nogle flere initiativer senere, så det ikke ser ud, som om I ønsker, at regeringen skal klare det hele for jer.

Energieffektivitet


Under punktet ’energieffektivitet’ peger I på ét initiativ fra Det blå Danmark, som hedder, at I nu vil ”tage initiativ til deling af rederiernes Big Data”. Undskyld min uvidenhed, men det troede jeg allerede, I gjorde. Der er dog ros til jeres omkostningsbevidste holdning. Tiltaget kan jo ikke koste ret meget for branchen…
Der er to anbefalinger til regeringen under dette punkt: I anbefaler et ”udviklings- og demonstrationsprogram til maritime klimaløsninger” til 100 mio. kr. pr. år frem til og med 2030, men I glemmer at oplyse, hvor meget branchen selv vil bidrage med.
Den foreslåede ”ordning til eksportfinansiering” skal gøre det lettere at eksportere de mange gode ideer, I har ”som en af verdens førende maritime industrinationer, der leverer klimateknologier til den globale flåde og kan bidrage med løsninger, som har en enorm betydning for den globale CO2-udledning.”
Super! Eksportstøtteordningen bliver sikkert ikke ret dyr, for med sådanne anbefalinger, må produkterne kunne sælge sig selv… Det er heldigt, for EU-kommissionen tillader jo kun offentlig eksportstøtte, hvis den bevisligt gavner samfundet eller den samlede økonomi i EU. Men det ville da være fint, hvis Det blå Danmark selv kunne støtte startups, der forsker i nye maritime klimateknologier, med risikovillig kapital.

Havne, grønne brændstoffer og klimadiplomati


Jeg springer lidt let over de næste 18 punkter, fordi jeg gerne vil frem til de forslag, som I har ’glemt’ i jeres første version. Det er naturligvis fuldt forståeligt, fordi I jo har undladt at medtage Klimarådets vigtige forslag om en CO2-afgift. Derfor er jeres forslag baseret på, at Det blå Danmark fortsat vil befinde sig i et vækstmarked.
Jeg beklager, men det kommer ikke til at ske. Det er helt nødvendigt, at handelen med varer mellem verdensdelene bremses. Flere og flere lande vil få øje på, at klimaforandringerne er noget, der sker nu. Forbruget skal ned generelt, og det er især dét forbrug, hvor transporten i sig selv generer meget CO2, der skal ned. Derfor vil de nye forslag handle om, hvordan Det blå Danmark i samarbejde med det danske samfund på bedst mulig vis håndterer en gradvis nedgang i aktiviteterne, samtidig med at de aktiviteter, der fortsætter, bliver mere og mere grønne.
Jeg vender tilbage til dette senere. Først en generel kommentar til de 18 resterende punkter, hvoraf kun fem er ’initiativer’ fra Det Blå Danmark. Resten er anbefalinger til regeringen. Rigtig mange af forslagene handler om støtte til ukendt forskning og forsøg, ny infrastruktur på havnene, grønne udbud fra kommuner og stat mv. Det offentlige Danmark får travlt med at støtte skibsfarten, og det bliver nok lidt dyrt, hvis andre brancher også skal have lige så meget hjælp til at nå klimamålene.

Det – rigtige – blå Danmark


Bortset fra den skæve balance mellem udgifterne for branchen og det offentlige Danmark, så er der faktisk nogle forslag fra jeres første version, der også godt kan bruges af en branche i recession. Det gælder fx de tanker, I har gjort jer om kystnær skibsfart, med grønne, eldrevne færger. Og med lidt kreativitet kan recessionen helt undgås og endda transformeres til en ny optur for Det blå Danmark!
Ideen med elektriske skibe kan udbygges. Danmark er et blåt land – og derfor er ’Det blå Danmark’ ikke bare betegnelsen for en branche, men for hele vores land, hvor der intet sted er mere end 60 km til den nærmeste kyst.
Her er et forslag, der ikke bare kan løse en væsentlig del af de transportproblemer, vi har, men som også kan opsuge rigtigt mange – hvis ikke alle – af de søfolk, der ikke ønsker at gå i land, blot fordi transporten på verdenshavene bliver mindre!

Ny idé: Moderne el-coastere til gods og passagerer


Ideen er at totalt ombygge vores varedistribution og stykgodstransport til ét bæredygtigt system, hvis centrale omdrejningspunkt er ELDREVNE MINDRE COASTERE. Ideen stammer faktisk fra klimaminister Dan Jørgensens gamle partifælle, Kjeld Olesen.
Efter sin politiske karriere genoptog han sit gamle job som sømand, tog styrmandseksamen i 1995 og købte en gammel coaster. Kjeld Olesen var en utrættelig fortaler for, at ’Det blå Danmark’ skulle genopstå, og at en stor del af stykgodstransporten skulle foregå langs kysterne med coastere i stedet for med lastbiler på landevejene. Allerede med de gammeldags skibe, som Olesen sejlede rundt med, var der en betydelig miljøgevinst, og Olesen turnerede rundt i landet med dette budskab. Men med moderne teknologi bliver det totalt bæredygtigt. Her er ideen i punktform:

  • * På danske havne, der jo findes med max 50 km mellemrum ved kysterne og på langt de fleste danske småøer, anlægges ’hubs’, som består af en kaj med plads til en coaster eller to, en ladestation, batteri og solceller/vindmøller, der også forsyner havnen og eventuelt lokalbefolkningen med el. I de større byer er der ofte allerede nu togskinner og kraner til mere tungt gods.
  • * Der bygges et antal eldrevne moderne coastere, der både skal sejle gående og cyklende trafikanter til de danske småøer og stykgods mellem de danske havne. El-coasterne skal sejle efter et fast rutesystem langs kysterne, og da de ikke skal sejle mere end max 50 km mellem hver station og får bæredygtig opladning hvert sted, vil de kunne klare sig med en beskeden batterikapacitet og motorkraft. Coasterne er små skibe, der kan lægge til kaj i mindre havne.
  • * Passager- og godstrafikken samt lokal varedistribution til og fra disse hubs varetages af eldrevne varevogne og busser. I de større byer suppleres dette distributionsnet med (el)lastbiler og (el)tog. Der behøves ikke færger til småøerne, for persontransporten på øen klares af dele-elbiler, som kan bestilles af både fastboende og turister. Containere med stykgods, som kommer med lastbil fra udlandet, omlades i fx Sønderborg, hvor coasterruten kunne have en ekstra stor hub. Coasterne kunne måske også få plads til én eller to containere, som kunne losses i de større byer.

I Det blå Danmark – sektoren, altså – findes der en stor speditør- og anden ekspertise, som givet vil kunne designe et sådant vare- og persontransportsystem, så det bliver både effektivt og forholdsvist hurtigt. Systemet vil ikke kunne anvendes til letfordærvelige eller hastende varer bortset fra mellem to ’nabohavne’. Men det kan godt være, at vi skal vænne os til, at det tager lidt længere tid af få alt det langtidsholdbare gods fra den ene ende af landet til den anden.
Det er en lille pris at betale i forhold til de mange fordele. Først og fremmest får vi et transport- og distributionssystem, der udelukkende er drevet af vedvarende energi. Vi sparer en masse lastbiler på vejene. Det vil skabe arbejde til værfter og skibsingeniører, når de nye, bæredygtige coastere skal designes. Men først og fremmest vil det skabe meningsfulde jobs til de søfolk, der ellers skulle gå i land fra de store containerskibe.
Selvfølgelig er det ikke billigt at etablere, men da systemet ikke skal håndtere transport af biler, spares færger, dyre ramper, betalingsanlæg mv. Coasterne behøver kun en kaj, der findes i forvejen, og en landgangsbro. Resten af etableringsomkostningerne vil kunne finansieres af branchen, staten og ved besparelser på energi, omskoling af søfolk mv. Og hvem ved? Måske kan ideen og den nyerhvervede knowhow sælges til kystlande og øriger og blive et nyt vindkraft-eventyr for Danmark?

Ny idé: Skibe skal genanvendes


Der er naturligvis flere udfordringer ved at ændre hovedparten af Det blå Danmarks aktiviteter fra at foregå på de store oceaner til de indre danske farvande. Den arbejdskraft, der bliver frigivet ved omlægningen, vil kunne anvendes i Det ’ny’ blå Danmark, der – eventuelt i samarbejde med de andre ’blå’ fra PostNord eller andre professionelle distributionsselskaber – vil kunne løse det meste af Danmarks transport- og distributionsbehov på en bæredygtig måde.
Men den mindre verdenshandel vil naturligvis betyde, at hovedparten af de oceangående skibe vil blive overflødige. Disse kan jo ikke løse opgaverne i de indre danske farvande.
Skibene skal naturligvis genanvendes. Denne del af idé-komplekset er ikke gennemregnet, men ved hjælp af branchens velkvalificerede ingeniører og andre eksperter vil denne genanvendelse kunne ske på den bedst mulige og bæredygtige måde.
Nogle skibe vil måske uden større ændringer kunne genbruges som beboelse. Byggeriet udleder også på grund af brug af store mængder beton og stål alt for meget drivhusgas, og alle tiltag, der kan begrænse byggeriet, er velkomne. Andre skibe kan måske anvendes i forbindelse med produktion af bæredygtig energi som bærere af vindmøller, bølgeenergianlæg mv.
Men vi vil nok ikke kunne undgå intelligent ophugning af nogle skibe. Ved intelligent ophugning genanvendes alt stål, elektronik, inventar materialer mv. Samfundet og klimaet har ikke råd til at lade værdifulde råmaterialer gå til spilde, og derfor vil samfundet nok på dette område være villigt til at kompensere økonomisk, da denne ophugningsmetode sandsynligvis vil være lidt dyrere end den gængs.

Udvidet idé: Mere fart på grønne drivmidler


Det vil naturligvis være de mindst energivenlige skibe, der først tages ud af drift. Der vil givet være behov for at opretholde en stadig ikke ubetydelig verdenshandel – selv efter indførelse af CO2-afgifter. Det vil naturligvis sætte fart på udviklingen af CO2-neutrale fremdriftsmidler.
Hovedparten af de tolv punkter (nr. 10-21), som Det blå Danmark foreslår under overskrifterne ”Grønne brændstoffer” og ”Klimadiplomati” handler om forskning – ofte med forholdsvis lange tidshorisonter. Men der findes allerede løsninger med fx electrofuels, rotorsejl, andre sejl mv. Det er vigtigt at komme i gang nu, og så lære af erfaringerne undervejs, samtidig med at forskning og ’diplomati’ foregår parallelt.
Klimaet har desværre ikke tid til at vente på, at alle lande opfinder deres egne løsninger. Metoderne skal derfor i brug nu – og ikke først i 2030, som I foreslår. På det tidspunkt skal CO2-udslippet jo allerede være reduceret med 70 procent i forhold til 1990-tallene. Det fremgår jo ingen steder af Det blå Danmarks anbefalinger til regeringen, at I vil kunne nå dette mål.

Jeg glæder mig til, at den syvtakkede stjerne igen bliver et af verdens mest innovative bannere – ikke på de syv verdenshave, men i de indre danske farvande som klimaforkæmper i forreste linje.

Bedste hilsner
Gordon Vahle, videnskabsjournalist og klimabekymret farfar

»Den, der har evnen, har også pligten«
A.P. Møller