Videnskabelig evidens er alfa og omega i en debat, hvor menneskehedens fremtid er på spil. ’Evidens’ er ikke det samme som ’sandhed’, men når videnskaben har regnet ud, at der er fx 99,9 procent sandsynlighed for, at noget forholder sig sådan og sådan, så er det så tæt på sandheden, man kan komme.
Over for videnskaben står klimaskeptikerne, der ofte indleder deres argumenter med ”Jeg tror…” eller ”Jeg tror ikke…” Nogle af verdens mægtigste mænd ’tror’, at ’videnskaben’ nok skal fixe det hele, men de tror ikke på den selv samme videnskab, når den påpeger, at klimakrisen er dødsens alvorlig, og at tekniske fix ikke vil komme og redde os. Ikke desto mindre er er viden og fakta de eneste argumenter, vi har over for de religiøst troende klimaskeptikere.
Det er derfor, jeg i samarbejde med Bedsteforældrenes Klimaaktion har udarbejdet dette lille skriv, der kan bruges til at give klimaskeptikerne lidt faktuel viden. ALLE bliver nemlig nødt til at komme ind i kampen, hvis vi skal have en chance for at vinde…!
CO2 er den usynlige store trussel
Klimaforandringerne er en overhængende trussel mod planeten og menneskeheden.
CO2 eller på dansk ’kultveilte’ opstår, når kul (eller olie og andre kulbaserede brændstoffer) brændes af. CO2-udledningen svarer til vores ’sorte’ energiforbrug. CO2 er livsnødvendig for planter, og for os dyr er det en ugiftig, usynlig og lugtfri gas. Den dannes automatisk, når vi ånder, og når biologisk materiale rådner. Når CO2 opløses i vand, dannes kulsyre, som du kender fra fx sodavand. Kulsyre (H2CO3) er en svag syre, der medvirker til forsuringen af verdenshavene. Men den vigtigste egenskab for CO2 er, at den er en kraftig
drivhusgas.
Drivhusgasser er Jorden dyne
Drivhusgasser er først og fremmest CO2, men også fx metan, lattergas og flere andre stoffer. Drivhusgasser virker som en dyne på Jorden. Det vil sige, at gasserne holder på Jordens varme.
De seneste 70 år har mennesker postet store mængder drivhusgasser ud i atmosfæren og har derved gjort Jordens ’dyne’ tykkere og tykkere. Det betyder, at
temperaturen stiger.
Lille temperaturændring får fatale følger
Jordens middeltemperatur ville være ca. minus 25 grader, hvis ikke vi havde en ’naturlig drivhuseffekt’ på ca. 40 grader, der bringer middeltemperaturen op på mere behagelige plus 15 grader. Jordens økosystem indeholder en række selvregulerende systemer, der holder middeltemperaturen i skak inden for et
snævert interval. Disse systemer kaldes for feedback-systemer.
Nøjagtig som hos os mennesker kan selv små temperatursvingninger få fatale konsekvenser. Du har det fint, hvis din temperatur er 37 grader, men du får det skidt allerede, når din krop bliver 38 grader varm, og når din feber kommer op på 40 grader, er det rigtigt alvorligt.
Fire graders forskel mellem frost og hedeslag
Hvis du lægger en tung dyne over en patient med meget høj feber, kan du slå vedkommende ihjel. For mennesker er en temperaturstigning på blot tre-fire grader dødelig. Økosystemerne på planeten Jorden er omtrent lige så temperaturfølsomme. Videnskaben kan ikke sige præcist, hvornår processerne løber løbsk. Men under sidste istid var gennemsnitstemperaturen ca. 13 grader – altså blot to grader lavere, end den senest beregnede ’normaltemperatur’ for 1961 - 1990 på 15,0 grader.
Forskellen mellem en dybfrossen og en behagelig planet er således kun to grader! Og forskellen mellem en behagelig og en overophedet er af samme størrelsesorden. To-tre graders temperaturstigning er ligeså fatal for Jorden som for et menneske. Hvis vi bliver ved med at gøre dynen tykkere, så Jorden ikke kan regulere sin temperatur, starter en række
dominoeffekter.
Negativ feedback sætter dominoeffekter i gang
Dominoeffekter er de negative feedback-processer, der i stedet for at holde temperaturforandringerne i skak forstærker dem.
På en Jord uden mennesker, er de positive feedback-processer fremherskende. Stigende temperatur, mere regn og mere CO2 i atmosfæren, giver gode betingelser for planter, der så kan opsuge mere CO2. Denne fine balance har eksisteret i milliarder af år. Kun når noget ’udefra’ som fx meteorer, voldsomme vulkanudbrud eller pludseligt iltsvind i havene har ’forstyrret’ balancen, er det gået galt.
Det er sket mindst fem gange tidligere i Jordens historie – hver gang med voldsom uddøen af dyre- og plantearter til følge. Og nu er det mennesket, der
skubber til Jordens balance – på to måder.
Dobbelt påvirkning fra mennesket
I løbet af blot 30 år har mennesket formået at bruge så meget energi for at holde vores teknologiske samfund kørende, at indholdet af CO2 i atmosfæren er øget med næsten 40% – fra 295 ppm i 1990 til 410 ppm i august 2019. Ppm er en måleenhed, der betyder milliontedele.
30 år er set i forhold til tidligere ændringer et ufatteligt kort tidsrum. CO2-indholdet har tidligere svinget meget, men det er sket over millioner af år. Og de normale temperaturregulerende mekanismer virker ikke over så korte tidsrum.
Vi forstyrrer balancen på to måder: Vi poster kolossale mængder CO2 ud, og vi fjerner de planter – fx regnskov – der normalt ville opsuge CO2’en igen. Det sætter dominoeffekter i gang.
Fx smelter isen ved polerne. Is sender ca. 80 procent af solens strålevarme retur til verdensrummet. For bar mark er det omvendt. Her bliver 80 procent af solvarmen tilbageholdt, og resulterer i opvarmning af jorden. Is smelter i varmen, og mindre is resulterer i endnu større opvarmning etc. Isens afsmeltning er blot én af en række dominoeffekter, der allerede er i gang.
På et tidspunkt bliver de selvforstærkende processer så voldsomme, at de ikke kan stoppes. De forsætter, selv om det skulle lykkes at stoppe CO2-udledningen eller endda at suge CO2 ud af luften! Så har vi nået til et såkaldt
Tipping Point.
Tipping Points kræver handling nu
Problemet med Tipping Points er, at vi ikke har erfaring med dem. Der er ingen, som kan sige præcis, hvornår temperaturstigningerne kommer ud af kontrol. Men alle er enige om, at det er lige ved at ske. Derfor haster det det ufatteligt med at få bragt udledningen af drivhusgasser ned.
Forskerne ved heller ikke, om processerne kan stoppes og vi kan vende tilbage til ’normale tilstande’. Fx vil havisen ved Arktis nok vende tilbage til den udbredelse, den havde tidligere, i løbet af nogle årtier, hvis blot CO2-udledningen reduceres til nul i løbet af få år. Den arktiske vinter er nemlig så kold, at det kun kræver et mindre temperaturfald at få overfladevandet til at fryse igen.
Iskappen på Grønland er derimod opbygget gennem flere istider og mange hundrede tusinde år, og hvis den smelter på toppen, vil den komme ned under en kritisk højde på ca. 3 km, hvor der normalt er frost hele året. Så vil afsmeltningen af indlandsisen ikke stoppe, uanset om det lykkes os at bremse temperaturstigningen eller ej. Og selv med et meget koldere klima, ville det tage adskillige tusinde år at genopbygge indlandsisen.
Det kan få særdeles
voldsomme konsekvenser for livet på jorden. Alene Grønlands indlandsis ville give en havstigning på 7,2 meter ifølge en udregning fra Science. Smeltevandet vil ikke fordele sig jævnt over Jorden, og blandt andet i Danmark vil havstigningen blive meget større.
Paris-aftalen fjerner ikke katastroferne
Helt kort: Klodens temperatur stiger med minimum 3,3 grader, HVIS Paris-aftalen overholdes fra nu, og ALLE lande medvirker. Paris-aftalen er ikke nok til at stoppe havstigningen. Isen vil smelte. Havene stiger op til 6 meter eller mere. Nogle steder vil der være mangel på regn, og ørken og tørke vil dække brede bælter omkring ækvator og medføre omfattende flygtningestrømme. Skovbrande vil hærge.
Andre steder bliver der voldsom regn, stærke storme og orkaner, flodbølger og stormfloder. Svære livsvilkår. Mennesket lægger beslag på stadig større del af Jordens areal og fortrænger en række arter fra deres levesteder Biodiversiteten rammes, og forskere har konkluderet, at
den sjette masseuddøen allerede er i fuld gang.
Menneskene uddør nok også
Den sjette masseuddøen truer inden længe menneskehedens eksistens på planeten. Ved de tidligere tilfælde af masseuddøen forsvandt mellem 70 og 80 procent af Jordens arter.
Jeg gætter på, at mennesket vil være én af de arter, der forsvinder, for vores velfærdssamfund er ikke indrettet til at overleve på naturens præmisser. Planeten Jorden skal nok klare sig, for om 5-7 millioner år vil evolutionen have genskabt den biologiske mangfoldighed, der var, før mennesket spredte sig over kloden. Lad os håbe, at de kommende intelligensvæsener vil forvalte Jorden bedre end vi…
Hvad kan du gøre?
Alle artikler på Klimaklog.dk slutter med at anvise konkrete personlige og fælles handlemuligheder. Uden handlinger har vi ikke en chance for at vende udviklingen. Denne generelle artikel, der forsøger at rumme hele klimaproblematikken i én stor mundfuld, har kun én opfordring til dig:
Sug viden til dig og del den! Videnskabsfolk har i årevis forsøgt at råbe de mennesker, der bestemmer på vores klode, op. De trænger ikke igennem, for forbeholdene og komplicerede problemstillinger blokerer vejen. Som snart pensionsmoden videnskabsjournalist og bedstefar ser jeg det som min pligt at hjælpe klimaforskere med at komme til orde. De har nemlig et vigtigt budskab om vores fremtid:
Vi skal handle nu! Og vi skal handle drastisk. Det bliver nok nødvendigt at ændre vores samfund fundamentalt. Alternativet er, at vi slet ikke har noget samfund…
Vi skal alle sammen være klimakloge, og vi skal råbe fakta til alle dem, der tror, de ved bedre. Du skal dele din viden med alle du møder. Jo mere vi ved, jo større er chancen for at vi kan nå at give vores efterkommere et tåleligt liv. På www.klimaklog.dk finder du flere artikler med, hvad jeg mener er den nyeste viden. Der kommer et par nye artikler om måneden.
Og vær endelig sød at rette mig, hvis jeg har fået galt fat i et eller andet! Du kan skrive til mig HER, hvor du også kan komme af med dine gode ideer, din viden og din ris. Roserne kan du give til én du holder af…