Klimaklog logo

Plast – skidt eller godt for klimaet

Der er næppe noget materiale, der er så udskældt i klimadebatten som plast. Men det er ikke plasten i sig selv, der er det største problem. Det er den måde, vi håndterer plasten på, når den er brugt, der påvirker både miljø og klima alvorligt.

Af Gordon Vahle, Sciencejournalist.dk
Senest opdateret 28. februar 2019

Plast synlig forurening - usynlig CO2-effekt.Plast synlig forurening - usynlig CO2-effekt.
Plast er et produkt af olie. Det nedbrydes kun meget langsomt. Det forurener verdenshavene og vores skove og rastepladser. Og det forårsager store lidelser for havdyr og fisk, der bliver viklet ind i fiskenet eller bliver kvalt langsomt af mikroplast i gællerne.
Tv-billeder af ulækre strande og lidende dyr er ikke ligefrem med til at højne plastens image. For slet ikke at tale om dét, vi ikke kan se, mikroplasten, som vi overhovedet ikke kender virkningen af. Så hvorfor ikke bare forbyde det skidt…?

Stort madspild uden plast… eller?


Der er delte meninger om plasts betydning for madspildet. Alle forskere er dog enige om, at madspild er en meget væsentlig bidragsyder til CO2-udledningen i verden. Som vi har indrettet os med supermarkeder og madvarer, der transporteres over store afstande, vil vi ikke kunne undvære plast. Men vi kunne måske indrette os anderledes med lokale, mindre butikker, der solgte lokalt producerede produkter og dermed reducere behovet for plast betydeligt? Det er dog ikke noget vi kan gøre lige her og nu.
Madspildet er stort overalt. Mange udviklingslande bruger kun en tiendedel af den mængde plast pr. person, som vi bruger i Europa og USA, og dårligt fungerende infrastruktur, manglende kølemuligheder og et varmt og fugtigt klima bidrager i højere grad til madspildet end manglende emballering.

Madspildet starter i lastbilen


Organisationer som fx Plastic Change peger på, at kurverne for plastikforbrug og madspild følges ad over tid, og mener, at plastik faktisk er skyld i madspild – eller i bedste fald, at det ikke har nogen indvirkning på netop dét. På den anden side står fx Plastindustrien med undersøgelser, der viser, at madspildet ville blive fordoblet uden plast.
30 procent af alle fødevarer, som detailhandlen køber hos grossisten, når aldrig forbrugernes indkøbskurve. En del af madspildet skyldes dårlig disponering, men varer, der får knubs eller ’smitter hinanden’ med råd, udgør en væsentlig del.
Sandheden er et nok et sted midt imellem de to organisationers gæt. Og den bedste kur mod både overdreven brug af plastik og mod madspild er at bruge lokalt producerede varer, der ikke behøver at blive pakket ind i plastik for ikke at gå i fordærv under transporten.

Plast til mange formål


Der er ingen tvivl om, at vi bruger alt, alt for meget plast i verden. Der findes hundredvis af forskellige plasttyper, der gør genanvendelse vanskelig. De forskellige typer plast skal sorteres, rengøres, transporteres, smeltes om og bruges i nye produkter. Det koster energi – og dermed CO2 – at opgradere plast, så det kan bruges igen.
Det bedste er naturligvis at genanvende plasten, så den bruges, som den er, igen og igen. Organisationer som Vugge til Vugge Danmark certificerer produkter, der kan skilles ad, og hvor alle bestanddele kan anvendes igen – måske i helt andre sammenhænge. Der findes virksomheder, som køber produkterne tilbage efter en fastlagt ’udløbsdato’ og genanvender alle smådelene. En kontorstols hjul bliver måske monteret under en beholder, armlænene bliver til håndtag, smådele indgår i nye stole, og stof filtes og bliver til isolering, mens vaskevandet bliver til gødning.

Sortering er alfa og omega


Den næstbedste måde at håndtere plast på er at opgradere det til ny plast. Men der findes et utal af forskellige plastmaterialer, og de plastdele, der befinder sig i maskiner, værktøj og alle mulige steder, er nøje udvalgt til at opfylde en præcis funktion i et bestemt produkt. Plast indgår i adskillige produkter inden for fx medicin og udstyr, og det ville være så godt som umuligt at erstatte med andre materialer uden at forøge mængden af drivhusgasser. Men de mange forskellige plastmaterialer gør sortering vanskelig.
Ikke desto mindre er sortering nødvendig. Det er nemlig kun plast af samme type, der kan smeltes om og bruges igen til produkter af høj værdi. Sorteringskravet betyder, at det ikke er alt indsamlet plast, der kan genanvendes. Dansk Affaldsforening peger på, at kun 15 procent af den indsamlede plast kan oparbejdes til nye plastprodukter, mens fx Vestforbrænding slet ikke kan ikke genkende tallet og mener at det langt over halvdelen.

Husholdningsplast er vanskelig


Der er dog stadig et betragteligt spild. Mens vi i Danmark er rigtig gode til at opsamle og genanvende plastaffaldet fra industrien, står det slemt til med det plast, vi bruger i husholdningen. Det er forurenet med madrester og består af mange forskellige slags plast. Det gør, at sortering, rensning og omsmeltning ofte koster mere CO2, end det koster at fremstille ny plast.
Industriens plastaffald er ofte store mængder af éns type og farve og er derfor let at genavende. Plast fra husholdningerne består af et sammensurium af forskellige typer og farver, og der er rester af mad, kemikalier eller andet uvedkommende på meget af det. Det plast, der ikke umiddelbart kan blive til nyt plast, bliver ofte sejlet på forurenende skibe til tredjelande, som måske har bedre sorteringsmuligheder. Det er en rigtig dårlig idé.
»Vi er nødt til at acceptere, at en del af plasten i dag er af for dårlig kvalitet,« siger DTU-professor Thomas Fruergaard Astrup til Ingeniøren.
»En stor del af husholdningsaffaldet er blød, forurenet plast, der er ubrugeligt til genanvendelse. Vi kan lige så godt brænde det af i vores kraftvarmeværker og dermed bruge plasten til at reducere vores brug af fossile brændstoffer,« påpeger han.

Hvad kan du gøre?


Plast er noget skidt i naturen, og det koster CO2 i tonsvis at fremstille. Så hvad skal vi så gøre med plasten for at begrænse dens klimaaftryk mest muligt?
Først og fremmest skal vi begrænse brugen. Hvis der findes andre materialer, der belaster miljø og klima mindre, skal vi bruge dem. Men det er som altid vigtigt at tænke i helheder og være klar over, hvilke konsekvenser det får. Plast er let, og hvis man fx erstatter det med glas, vil CO2-udledningen til transport stige
Min tandlæges skrækeksempel er tandbørster af bambus, som velmenende klimaforkæmpere flittigt reklamerer for på Facebook. Når min tandlæge er færdig med at ryste på hovedet, anbefaler han en elektrisk tandbørste – fyldt med plastik, en lille el-motor og en hel masse andre smådele, der bestemt ikke påvirker CO2-udslippet i gunstig retning. Med et enkelt spørgsmål, får tandlægen sat tingene i perspektiv:
”Hvor meget CO2 tror du, at en fyldning – af plast – for slet ikke at tale om en paradentose-behandling genererer…?”

Brænd kluden


Det er dén slags irriterende spørgsmål, der viser, hvor svært det nogle gange er at gøre det rigtige for miljø og klima. Et andet eksempel er de forhadte éngangsklude af viscose – altså plast. Opskrifter på hjemmestrikkede bomuldskarklude florerer blandt klimaforkæmpere. Men hvor meget CO2 er det nu, der går til at producere bomuld, der ofte gror på steder, hvor kunstvanding er nødvendig? Og hvad koster en kogevask i CO2?
Regnestykkerne er ikke lette, men når nu kludene kaldes ”éngangsklude”, skyldes det måske at det er meningen, at vi skal smide kluden i skraldespanden efter brug? Vi brænder vores affald i Danmark og får så i tilgift varme og el – samtidig med at vi sparer lidt på olien. Kluden skal være tør og skal ikke i vaskemaskinen, for så kommer der bare mere mikroplast i havene!

Sortér og saml op


Sortering er afgørende. På landets genbrugsstationer er det muligt at sortere plast i op til syv-otte forskellige typer – plus småt brændbart, der faktisk er det bedste for blød plasts vedkommende. Du kan også overlade finsorteringen til professionelle i den kommunale affaldshåndtering. Plasten skal dog aftørres – fx med brugt køkkenrulle eller andet, og hvis ikke madresterne kan fjernes, skal det i skraldespanden. Det samme skal blød plast og plastemballage, der ikke kan rengøres med gammelt opvaskevand eller fx en brugt serviet, der alligevel skal smides ud.
Plast må naturligvis ikke smides i naturen, og du gør både klimaet og naturen en tjeneste ved at samle plastposer og andet, som andre mennesker har svinet med, op og smide det i skraldespanden.
Og inden du skælder alt for meget ud over plasten, så skal du måske huske på, at netop plast er helt afgørende, når vi skal afbøde de værste følger af klimakrisen… Plast er som skabt til at håndtere vand. Materialet har de tekniske egenskaber, der gør det uovertruffet til at transportere, opbevare og cirkulere vand, og uden plast kunne vi slet ikke fremstille de afspærringer, pumper, beholdere, membraner, ledninger mv., som vi får brug for for at kunne håndtere oversvømmelser, skybrud og andet vildt vejr, der desværre bliver hyppigere og hyppigere i fremtiden…

Bliv mere klimaklog


Videnskab.dk kan du læse om den nyeste plastforskning. Fremtidens plast vil måske kunne skilles ad i mindre bestanddele og sættes sammen igen til helt andre plastmaterialer. Så vil al plast kunne genanvendes igen og igen, og vi behøver kun at bekymre os om, hvor meget CO2 denne proces udleder....